Søndags Cuppen 2017, 11. afdeling, Marielund

  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32

Som vanligt for Søndags Cuppen skulle vi i dag til Marielund. Det er et klassisk efterårs-/vintervand, som vi efterhånden hvert år har på palletten. Den plejer at fiske ganske stabilt med lidt små skaller og enkelte bonusbrasen.
Ni fiskere var mødt op for at se om søen kunne kaste lidt fisk af sig. Alle mand ankom i god tid, så der var fin tid til en snak om både VM, hyggeture og alt derimellem.
Lodtrækningen forløb sådan at Victor og René tog sig af kanterne. Det er dog ikke altid at det er hverken en fordel eller bagdel.
I Marielund er der en vej lige bag standpladserne, så når man fisker tap skal man skille stangen ad, hvis man fisker længere end 9,5 m. De fleste brugte derfor tid på at parkere deres biler, så de skærmede lidt af for de mange biler, cyklister, løbere og andet folk med hastighed, der færdes på vejen lige bagved.
Nå men alle mand var klar til start kl. 11 og folk havde pakket lidt forskelligt ud, men specielt var det værd at bemærke at flere havde pakket feederstænger ud, da vi tidligere har set det har kastet bonusbrasen af sig. Derudover var der polestænger og TAP.
Fiskeriet startede som lyn og torden, og alle mand fangede fisk fra start. Det var i hvert fald en tand bedre end jeg personligt havde regnet med. Det var altså bare med at komme ud over isen og få noget tempo i fiskeriet. Der skulle dog ikke gå mere end 30 min før Holbech fangede en god brasen på lige omkring kiloet!
Feederspecialisterne rørte på sig lidt løbende, men det kastede ikke fisk af sig sådan for alvor.
Det var altså meget skalleræs indtil tredje time, hvor nogen fik brasen på feederen. Det lykkedes Mads at overliste fire af slagsen og René får én og mister et ordentligt svin.
Det var derfor oplagt at Mads skulle løbe med sejren. Sådan blev det dog ikke…
Efter fire time kunne vi veje følgende ind:
Navn: Plads: Vægt: Placering:
Victor Smidt A1 5,07 4
Christian Holbech A2 4,20 8
Casper Kærgaard A3 5,17 3
Ole Brasen A4 4,45 6
Søren Lindegaard A5 4,21 7
Mads Lau A6 6,75 2
Morten Kirkegård A7 7,17 1
Torben Kay A8 3,7 9
René Dupont A9 4,68 5

Det blev altså en tæt affære, men jeg når lige at gå forbi Mads med ca. 300 gr!

Rigtig dejlig dag i skønne omgivelser og masser af fisk til alle. Tror sjældent vi har haft så høj snitvægt i Marielund faktisk.
Tak for denne gang og næste gang er i Pinsesøen!
/Morten

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar