KM Gudenåen

Denne gang var vi 6 mand tilmeldt KM, og vi drog den lange vej til Randers, for at fiske i Gudenåen. Først var planen at fiske ved Regnskoven, men de seneste efterretninger meldte om godt fiskeri ved motorvejsbroen, og derfor blev stedet ændret.

Pladserne blev sat med 1’eren opstrøms og 6’eren nedstrøms, og lodtrækningen magede sig således at 1’eren blev Golden Peg, og da Rikard trak netop den plads havde han gode kort på hånden til at skrabe puljen på hele 260 kr. På de følgende pladser fulgte Allan, Moltrup, Torben, Simon og endelig Brian på 6’eren.

Vi hade hørt om gode fangster den forrige weekend, så vi krydsede fingre for vægte omkring eller lige over de 10 kg, og det skulle vise sig at holde stik.

Der blev pakket en del TAP’er ud, foruden de obligatoriske 5-6-7m pole. Alle hev vist også bundmeden frem fra posen, bare i tilfælde af at fiskeriet var virkelig ringe.

I starten fik de fleste godt med fisk på 6-7m pole, men efterhånden som fiskeriet blev mere afdæmpet kom TAP’erne frem. Bedst gik det for Simon som kørte stabilt med fisk ind på TAP, dog i skarp konkurrence med Brian på pladsen ved siden af. Brian fiskede 7m pole. I den anden ende var der også skarp konkurrence, for Allan kørte hårdt på de første par timer, med Moltrup og Rikard klart efter. I de sidste 2 timer mistede Allan dog tempo, og mens moltrup ikke kunne overgå Allan, fik undertegnede mere gang i fiskene og åd ind på Allans forspring fra de første timer.

Indvejningen var forbudt for børn. Først indvejer jeg 11,39 kg på plads 1, hvorefter Allan indvejer 11,29 kg på plads 2. Det er ikke mere end en enkelt god skalle. Moltrup har 7,7 kg, Torben 10,79 kg, begge 2 har siddet i smørhul, og ikke haft lige så meget gang i den som os andre. Igen er det 6 og 7 m pole der har kørt. Simon har imponerende 18,4 kg, det meste fanget på TAP, hvilket ikke gør det mindre imponerende. Det er dog ikke nok til at overgå Brian Juul der har 19,13 kg, heriblandt en rudskalle på 1 kg og en serie rigtig gode flirer.

I den samlede stilling betyder det at Simon har lagt sig solidt i spidsen med hhv. en 3. og en 2. plads i den samlede stilling. På de efterfølgende pladser kommer Brian og Jesper, der begge har en KM-sejr hver at prale med. I den anden ende har Torben fået en miserabel start på sæsonen med en sidste og en næst-sidsteplads. Vi håber at Torben ikke gør alvor af overvejelsen om at starte til knipling, hvilket han ellers truede med i Ejby Mose.
Plads Navn Vægt Point
1 (GP)
Rikard 11,39
66,67
2 Allan 11,29 50
3 Jesper 7,7 16,67
4 Torben 10,79 33,33
5 Simon 18,4 83,33
6 Brian 19,13 100

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.