EM-update søndag

Så er det tid til sidste update herfra:

Vi startede med lodtrækningen søndag morgen, og til et EM er det lidt omvendt end det plejer at være. Allerede lørdag morgen da jeg hev nr. 4 op af hatten havde jeg sådan set 10 numre til sektionerne, også til om søndagen. Problemet var blot at jeg ikke vidste hvem der skulle sidde i hvilken sektion og hvilke numre der hørte til hvilke sektioner. Lørdag eftermiddag trak jeg navne til sektionerne, og Kasper skulle sidde i A, Mark i B, Simon i C, Peter i D og Nikolaj i E. Søndag morgen var der så éen stor lodtrækning hvor sektionerne blev trukket til numrene, og da jeg havde numrene 1, 3, 7, 17 og 22 magede det sig således at vi fik A3, B22, C7, D1 og E17, hvilket ikke var helt skidt, da vi primært ønskede høje numre i E og lave i A.Lørdag havde jeg gået sektionsstrækket 6 gange, hvilket svarer til godt 13 km på 3 timer (i 35 graders varme), så søndag satte jeg tempoet ned og nåede kun igennem 3 gange. Kasper sad på A3, umiddelbart en rigtig god lodtrækning, og kun 1 plads fra Simons plads fra lørdagen (A4). Vi forventede at der ville være store fisk i området, så vi krydsede fingre for en god præstation. Mark sad på B22, med Stuart Conroy til venstre, så der var en slags pres på Mark. Det hjalp heller ikke at en af de stærke walisere sad til højre for Mark.
Simon sad på C7, han slap heller ikke for englænderne, for han havde Steve Gardner til venstre, og italieneren ved siden af Gardner. B og C-sektionen var de værste om lørdagen, så vi frygtede en røvfuld her. Peter sad på D1, midt i det eneste sving der var i sektionen, og et godt stykke fra Nicolai’s plads fra dagen før, men vi måtte krydse fingre for Peter. Det var ikke til at sige hvor i sektionen der ville være action, men vi håbede på at det var hvor Peter sad.
Nicolai fik E17, hverken helt ude ved kanten, eller helt nede i den tunge ende, så vi håbede at Nicolai kunne fremvise sine evner for at fange mange fisk.
Kasper fik ikke helt det fiskeri vi havde ønsket i A-sektionen, og han måtte lidt skuffende nøjes med 5,13 kg, hvilket rakte til en plads som nr. 18. Mark i B-sektionen fik en 16. plads med 5,50 kg, mens Simon havde fisket rigtig godt i C-sektionen og kunne indveje 7,13 kg, hvilket rakte til en flot 7-plads. Peter var gået helt kold på D1 og måtte indkassere en plads som nr. 25 ud af 25 med kun 2,6 kg. Det gik bedre for Nicolai i E-sektionen med 7,5 kg, men der blev fanget rigtig meget i E, så vægten gav kun en plads som nr. 18.

Italien blev europamester foran England og Frankrig, Ballabeni blev europamester individuelt foran Falsini (også italien) med en franskmand på 3. pladsen.

Bedste dansker blev Simon Jensen, på en samlet 51. plads.

Danmark sluttede som nr. 19 ud af 25 deltagende lande

Ingen billeder fra dagens fiskeri, jeg glemte at tage nogen !!!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.