Lises største fisk
Efter en super god festival på Samsø, med god musik, super fint vejr, og en enkelt øl eller 2, var det blevet tid til at restituere med en “hyggelig” fisketur til fyns bedste p&t (Børges).
Lise var også klar, og på trods af at vejret var lidt for godt til at fiske ørreder for min smag her om sommeren, så tog vi af sted på en aftentur.
I den første sø vi prøvede, skete der ikke rigtig noget, så vi smuttede videre til den næste, og her fik Lise en fisk stort set med det samme, så mens hendes humør steg betydeligt, var jeg måske en smule muggen, og fik vist også foreslået at det var bedre at tage hjem…
Derefter skete der ikke rigtig noget i en time men på et tidspunkt fandt jeg et sted hvor jeg kunne se nogle fisk, og her fik jeg hurtigt 3 fisk. Lises humør var nu på nulpunktet, og det blev ikke bedre at et par gange linekludder.
Da hun var klar igen fik jeg hende placeret i samme område som jeg selv fiskede, men hendes tro var der ikke rigtig på projektet, og det blev ikke bedre af at jeg lige snuppede en mere… Men på et tidspunkt midt i alt surmuleriet, var der pludselig liv i hendes line, og selvfølgelig var det en super fisk, som jeg misundelig (og lidt stolt) måtte lande for hende, efter masser af dramatik, da fisken hellere ville ind i diverse forhindringer. Fisken er helt klart den flotteste p&t fisk jeg har set, 6,2 kg og 72 cm. (700 gram større end den største jeg har fanget).
Derefter havde hun det som en cykelrytter der lige havde vundet en etape i touren, med interviews af fiskerne rundt om søen på både dansk og tysk, vejning af fisken, billeder osv. Herefter var der flere fiskere der lige måtte se hvad hun havde fanget den på, og smilet var/er stadig provokerende stort. På dette tidspunkt havde jeg faktisk fået 2 fisk mere, men de skabte ikke helt samme , nok fordi halvdelen af fisken kunne være i munden på hendes
I alt fik vi tilsammen 10 fisk på 4 timer, på en dag hvor fiskene ikke rigtig ville noget før kl. 21.
Så har i en feriedag i overskud, og ikke er bange for at blive ydmyget af kæresten, så vil jeg gerne anbefale Børges p&t.
Det siger sig selv at hun skal cykle hvis hun vil med igen
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!