Landsholdsudtagelse i Gudenåen

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20

Så var det tid til årets første store mededyst, nemlig landsholdsudtagelsen i Gudenåen. Hele 17 mand var tilmeldt, fordelt på 12 seniorer og 5 juniorer.

De fleste dukkede op på Randers Vandrerhjem i løbet af fredagen, og snakken gik lystigt om den kommende sæson og hvad der ellers var kommet af nyt grej…

Pladserne var fordelt sådan at juniorerne havde 2-3 pladser opstrøms og nedstrøm, hvilket gerne skulle sikre dem det bedste fiskeri, og så med 2 sektioner til seniorerne i midten, med 6 mand i hver.

Vejret var strålende, høj solskin, svag vind og en moderat strøm i Gudenåen. Hvis der ikke var fisk, var der i hvert fald lagt op til en god solskoldning.

Lørdagens fiskeri var rimeligt, uden at nå op i samme liga som de seneste ugers fiskeri, hvor både OSK og VMK havde været på besøg. Hos juniorerne vandt Victor Schmidt, OSK fra en af de nedstrøms pladser, mens de opstrøms pladser havde det noget sværere.

Hos seniorerne tog Peter Larsen stikket hjem i nedstrøms sektion, med en fin vægt fra den midterste plads (nr. 9). Fiskeriet var godt, og der var en del at arbejde med, uden at det blev til tons. Peter var presset af specielt de to pladser længst nedstrøms, men han holdt altså hjem. I opstrøm sektion vandt Simon Jensen, VMK, knebent foran Allan Nielsen, VMK, og Stig Thomsen, OSK.

Lørdag aften var der fællespisning på vandrehjemmet og ellers generel råhygge, inden vi omkring midnat gik til ro.

Søndag var vejret om muligt endnu bedre, endnu mere sol, endnu mere varme og mindre vind. Det var spændende at se hvordan fiskeriet ville reagere på disse, med medefiskerøjne, lidt uheldige vejrfænomener.

Hos juniorerne var det igen de nedstrøms pladser der trak det længste strå, denne gang var det Andreas Reinau der med næsten 8 kg tog stikket hjem. Juniorene opstrøms døjede med noget ringere fiskeri, og kunne således ikke stille noget op imod de to på nedstrøms kant.

Hos seniorerne vandt Stig Thomsen, OSK, nedstrøms sektion med knap 5 kg. 2 brasen omkring 500g sikrede ham de 100 point foran Allan Nielsen, VMK. I opstrøms sektion var Peter Larsen endnu engang suveræn og tog stikket hjem med lige over 6 kg, hvilket var mere end dobbelt så meget som nr. 2.

Samlet set gik Peter Larsen igennem som vinder af 1. afdeling af landsholdsudtagelsen for seniorerne, mens Victor Schmidt vandt hos juniorerne.

Ingen er dog sat helt i kapløbet om at komme på medelandsholdene 2009, da der stadig resterer 4 heats. Næste gang er landsholdsudtagelsen i Strødam Engsø i slutningen af juni, hvor der er stor risiko for slatne elastikker, når vi byder søens bestand af brasen op til dans. Vi ses.

Resultatet er vedhæftet som bilag til denne nyhed (bemærk: kræver Excel for at kunne vises).

Tak til Simon Jensen, Elo Kjerside og Jørgen Skaarup (www.aborre.dk) for billederne.

1 svar
  1. bingo fuel
    bingo fuel says:

    Om fiskeriet i Gudenåen:

    Det virkede bedst, for mig, at fodre kontinuerligt med et tungt foder der nåede bunden hurtigt og derefter opløstes med det samme. Og jo mere agn (specielt casters , men også maddiker) der blev hældt i foderet jo bedre.

    Det virkede bedst at fiske med et let flåd: 4 gram og så tage skallerne i op til ca. ½meter over bunden.

    Det var meget anderledes fiskeri end det dem der havde været oppe at træne havde oplevet, der var åbenlyst noget længere mellem fiskene…
    .
    .
    .
    Bingo fuel
    .
    .
    .
    .
    .
    (Peter L var vist den eneste der fiskede med rødt foder…)

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.