Franske ferie-fisk

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Jeg er lige kommet hjem fra familieferie i det nordlige Frankrig. På den campingplads vi lå på i 2 uger var der et par søer med fiskemulighed, som naturligvis blev benyttet flittigt. Mit fiskeri foregik mest på kortere ture om morgenen, hvor specielt fiskeriet efter stør var rigtig godt. I den ene sø er det hovedsagelig karper der fiskes efter,- og der bliver fisket rigtig meget. Karperne har set “alt”, og er eksempelvis næsten umulige at fange på boilies. Her fiskede jeg med mit almindelige karpegrej, men istedet for boilies som agn benyttede jeg røde gummimajs, pellets og paste. Det almindelige blylod var skiftet ud med en method-feeder hvorpå der blev klemt Halibut BBQ – forfoder, samt 4 og 6 mm Halibut og Krill pellets. Og så var karperne pludselig ret nemme at få til at hugge. De fleste karper vejer 3-9 kg, der er dog enkelte karper op til 16-18 kg i søen. Selvom det ikke var rekordfisk jeg fangde var det et meget underholdende og indimellem ret hektisk fiskeri, hvor jeg ofte prøvede at få fisk på alle 3 stænger indenfor 5-10 minutter. Det var tydeligt at karperne gik sammen i mindre flokke. Min største fisk på turen var en græskarpe på 11,5 kg der huggede en “vild” morgen hvor jeg på 3 timer fik hele 13 karper på land. I den anden sø fisker jeg efter stør. Her benytter jeg en 13 meter take-a-part der er beregnet til karper, 0,18 line, et lille flåd på 2 gram,- og et stærkt elastik i stangen der kan strækkes 12-14 meter. Karperne i søen har ynglet meget, så der er store flokke af små karper på 5-8 cm,- og de elsker forfoder! For at slippe for alt for mange småkarper på foderpladsen fodrer jeg kun med 6mm pellets. Når en stør kommer ind på foderpladsen og æder ses det tydeligt ved en stor sky af bobler der stiger til overfladen, så gælder det om at sænke agnen den i nærheden af bobleskyen. Næsten alle størene blev fanget med take-a-part, hvor mine 3 største var godt 8 kg og omkring 110-120 cm. Store fisk på take-a-part, hvor en fight normalt tog 30-40 minutter. Jeg var et par gange uheldig at kroge en stør, og så var det næsten umuligt at få den på land, den svømmede bare væk og sprang linen. Vi havde meget forskelligt vejr på de 2 uger, alt fra regn til varme dage med sol. Fiskeriet var også meget svingende. Den dårligste tur til karpesøen var en aften hvor jeg kun fik 2 brasener – den bedste morgen var som nævnt 13 karper på 3 timer. Samlet fangede jeg 65 karper og 19 stør på de 2 uger, samt en del brasen, karusser og suder, der “desværre” også elsker method-feederen.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.