Åbent Fynsmesterskab i medefiskeri for juniorer 2008:

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11

Åbent Fynsmesterskab i medefiskeri for juniorer 2008:
Af Bjarne Johansen

Igen i år var Nyborg Sportsfisker Forening (N.S.F.) og Odense Sportsfisker Klub (O.S.K.) vært ved Fynsmester-skabet i medefiskeri. I år var stævnet gjort åbent så alle også ikke fynboer kunne deltage, men desværre findes der p.t. ikke ret mange juniormedefiskere, der ønsker at fiske konkurrence, bortset fra dem der allerede er medlem af en klub på Fyn – der var nemlig kun deltagere fra N.S.F. og O.S.K. og der var 11 i alt.

I år blev FM afholdt over en weekend i stedet for 3 søndage i løbet af året og med hel steget pattegris lørdag aften og gratis overnatning i Nyborg´s klubhus, var det et rigtigt hyggeligt og spænende FM.

Lørdagens fiskeri skulle foregå i Odense Å v/OB´s baner og idet der var 11 deltagere skulle alle fiske mod alle. Det havde regnet meget og til at starte med var der meget stærk strøm i åen og det var svært for deltagerne af fange fisk, men i løbet af dagen aftog strømmen og juniorerne begyndt, at fange pænt med fisk. Største fisk der blev fanget var en havørred på 3,06 kg, fanget på 6 meter pole af Peter Schytt, desværre for Peter tæller havørreder ikke med i konkurrencen, men han fik en ordentlig fight og blev træt i armen. Åen fiskede faktisk rigtigt godt og der blev fanget pænt med skalle og brasen flere steder i åen, største brasen var på 1,96 kg og blev fanget af Mathias Christensen, det tegner godt for de kommende arrangementer i Odense Å – d. 06.09 hvor der er Odense Open og d. 13-14.09 hvor der er junior DM.

Resultaterne blev som følgende:

Nr. Navn Klub Vægt Placering
1 Christian Staunsgaard O.S.K. 2,74 7
2 Andreas Jensen O.S.K. 4,84 4
3 Christian Guldager N.S.F. 2,10 10
4 Frederik Christensen O.S.K. 3,28 6
5 Anders Gormsen O.S.K. 0,82 11
6 Mathias Christensen N.S.F. 7,74 1
7 Anders Pallisgaard O.S.K. 2,64 8
8 Andreas Reinau O.S.K. 4,64 5
9 Peter T. Schytt O.S.K. 6,82 3
10 Morten Kirkegaard O.S.K. 2,36 9
11 Dariusz Ludvigsen O.S.K. 6,86 2

Lørdag aften var der som skrevet fællesspisning i Nyborg´s Klubhus, hvor formanden Steen Christensen havde grillet en hel pattegris til juniorerne og deres forældre og der var nok at spise. Efterfølgende var der hygge, kortspil og snak til langt ud på aftenen for dem der havde valgt at overnatte. En skam at der ikke er flere juniorer i Danmark, der vil deltage ved FM, det er enormt hyggeligt og sjovt og der er plads til mange flere.

Søndagens fiskeri skulle foregå i Vandværksgraven i Nyborg Voldgrav – det startede med tørvejr, men det varede ikke så længe så stod det ned i stænger og det var ikke fiskestænger. Drengene blev meget våde og kolde og fiskeriet var svært, men heldigvis blev det tørvejr og fiskeriet blev bedre, der var enkelte deltagere der fik fanget nogle skimmers og det var af stor betydning, idet mange af skallerne var små (5-10 gram). Igen lå det meget tæt – bortset fra Mathias, der tog sin anden sejr på 2 dage og blev suverænt Fynsmester for 2 år i træk – tillykke med det.

Resultaterne blev som følgende:

Nr. Navn Klub Vægt Placering
1 Anders Pallisgaard O.S.K. 0,880 8
2 Frederik Christensen O.S.K. 0,040 11
3 Andreas Reinau O.S.K. 1,760 2
4 Christian Staunsgaard O.S.K. 0,260 10
5 Morten Kirkegaard O.S.K. 0,940 7
6 Christian Guldager N.S.F. 1,700 3
7 Peter Schytt O.S.K. 1,140 5
8 Dariusz Ludvigsen O.S.K. 1,340 4
9 Andreas Jensen O.S.K. 0,640 9
10 Anders Gormsen O.S.K. 0,960 6
11 Mathias Christensen N.S.F. 1,920 1

Samlet set var der tæt løb mellem pladserne 2-11. Der var præmier til alle, idet D.S.F. havde sponsoreret caps og nøglering til alle og Sparbank havde sponsoreret drikkedunke til alle, derudover var der købt 6 præmier i Ækvator Sport for hele deltagergebyret, så der var præmier for over kr. 2.000,- !!.

Den samlede stilling blev som følgende:

Nr. Navn Klub Point Samlet vægt
1 Mathias Christensen N.S.F. 2 9,66
2 Dariusz Ludvigsen O.S.K. 6 8,20
3 Andreas Reinau O.S.K. 7 6,40
4 Peter Schytt O.S.K. 8 7,96
5 Andreas Jensen O.S.K. 13 5,48
6 Christian Guldager N.S.F. 13 3,80
7 Anders Pallisgaard O.S.K. 16 3,52
8 Morten Kirkegaard O.S.K. 16 3,30
9 Frederik Christensen O.S.K. 17 3,32
10 Christian Staunsgaard O.S.K. 17 3,00
11 Anders Gormsen O.S.K. 17 1,78

Arrangementet vil blive gentaget igen i 2009 og vil vi forsøge at lave det endnu bedre og mere attraktivt, så tjek medekalenderen for 2009 og se hvad vi har fundet på.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.