VM i Spinadesco – Torsdag
Fjerde træningsdag var i boks 3, der vil være A-sektionen til konkurrencen.
Vi valgte alle at fiske efter samme taktik, med enkelte små justeringer, og det gik helt ok.
I bagende hede fangede Stig mest med 8,4 kg, med Simon, Peter, Bjarne og Ole på de efterfølgende pladser. Ole havde mindst med 4 kg, hvilket dog stadig var mere end nogle af de lande der sad ved siden af os.
Fangsterne går mere og mere imod færre og større fisk, primært brasen og caracio. Eftermiddagene er klart bedre, måske fordi fiskene på dette tidspunkt er fodret ind. F.eks. fangede Stig 3 kg fisk på 15 minutter i starten af 2. heat, hvilket må siges at være jævnt og stabilt.
Udfra hvad vi kunne se i A-B og C-sektionen, så er tendensen generel, altså færre og større fisk. Vi bliver ikke verdensmestre, der er lande der har 12-15 kg fisk pr. snude, men vi føler trods alt at vi er ved at få greb om fiskeriet.
I morgen er sidste træningsdag, hvor vi kun skal fiske 1 heat, og herefter til åbningsceremoni. Vi er ved at være lidt fiskemætte nu, men omvendt også spændte på konkurrencen, og hvordan vi vil klare os.
Jeg satser lidt på at der kommer billeder fra onsdag og torsdag senere…
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!