Erfaringerne fra VM

Det følgende er ikke tiltænkt som en kronologisk tekst om hvordan VM forløb, fra vi kørte fra Danmark til vi var hjemme igen. I stedet er det tiltænkt at trække essensen ud af vores ophold, træning og fiskeri, og forhåbentlig drage nytte af dette i de kommende år.

Holdet bestod af Stig Thomsen, Peter Larsen, Bjarne Johansen, Ole Haugnes og Simon Jensen. Undertegnede Rikard Jensen var kaptajn, mens Karina Rasmussen var med Stig, men også hjalp holdet rigtig meget.

Transport:
Denne gang kørte vi i 3 biler, hvilket var optimalt for vores situation, da vi var meget flexible på denne måde. Økonomisk virker det også som den mest fordelagtige løsning.

Overnatning:
Først og fremmest er det ikke billigt at bo i Italien, og det officielle hotel ville koste ca. 5000 kr pr. person. Det fravalgte vi, og bookede i stedet noget bondegårdsferie ret langt fra fiskevandet. På den måde holdt vi prisen nede under 2000 kr.

Afstanden fra fiskevand til overnatning var ca. 35 minutter, og i praksis ligger smertegrænsen på ca. 45 minutters transport hver vej. Det var altså ok denne gang.

Agn:
Vi havde bestilt agn hjemmefra, uden helt at vide hvad fiskevandet krævede. Mandag til torsdag var ikke med fuld mængde pr. mand, for at holde omkostningerne nede, mens fredag til søndag var med fuld mængde. I praksis er jokers, blodorm og kompostorm dyrest. Maddiker er typisk svinebillige. Vi har dummet os 2 år i streg, og bestilt alt for mange kompostorm. Sørg for at holde igen med denne dyre agn, da den har svært ved at klare varmen, og vi slet ikke fik brug for den. Bestil kun mange hvis informationerne om fiskevandet dikterer at der skal bruges mange orm. Bestil et halvt kg jokers pr. mand pr. dag, og det tilladte kg pr. mand til fredag til søndag. Vi har endnu ikke haft brug for pinkies, squatts, giga-maddiker og casters, men de er typisk muligt at efterbestille.

Forfoder:
Sensas havde sponseret 100 kg foder, hvilket vi valgte til 40 kg Gialla og 60 kg Caracio. Dertil havde de enkelte fiskere medbragt andet foder fra Sensas, bl.a. Etang og Carpe Fine. Denne fleksibilitet udmøntede sig i at enkelte fiskere stort set ikke brugte det sponserede foder. Mængden på 100 kg var passende, da der typisk blev brugt 1-2 kg foder pr. mand.

Træningen:
Vi havde inden turen skaffet oplysninger om vandet via internettet og Peters kontakter i Italien. Når man ser tilbage, burde vi have været bedre til at omsætte disse oplysninger til vores fiskeri, da vi f.eks. slet ikke udnyttede swinger-metoden før til aller-sidst i konkurrencen. Den ville ganske givet have flyttet os op i top 20. Hvor fejlen ligger er svær at sige. Jeg burde nok have været mere opmærksom på denne metode, specielt når fiskeriet ikke kørte, omvendt er det de enkelte fiskere der fisker, og de burde også selv have givet denne metode mere tid under træningen.

Generelt blev der efter min mening brugt for meget tid på kort distance under træningen. Det er selvfølgelig ok at fange en masse fisk på top5 eller top6, erfaringen viser bare at det er på 13 meter at VM bliver afgjort. Det er klart at konkurrencen bliver mere vanskelig, hvis man under træningen ikke har haft gang i 13-meteren.

Efter vores information kunne match også blive en mulighed, men her gjorde vi det rigtige ved at afskrive metoden efter relativt kort tid. Den kunne give fisk, og gjorde det også under konkurrencen, men metoden var også meget usikker. Spanien som virkelig gav matchen en chance sluttede dårligere end os. Jeg mener derfor ikke at det var en fejl slet ikke at koncentrere sig om matchen.

Jeg gav et oplæg om hvilken taktik jeg mente vi skulle bruge, og den endte også stort set med at blive vores taktik under konkurrencen. Løsningen bestod i at cuppe 4-6 kugler foder, 4-6 kugler med ler og jokers og endelig 2 kugler sticky mag. Herefter skulle der cuppes jævnligt, typisk efter 2 drev på pladsen, ca. 15 minutter. Der skulle cuppes med det fiskeren på pladsen fandt nødvendigt. Forfoder, hvis der slet ikke var aktivitet i området, for at trække fisk ind. Ler med jokers, hvis der var skimmers og småfisk på pladsen, og sticky mag, hvis der var karper og caracio. Det var tilladt at cuppe mere end 1 kugle ad gangen, hvilket vi udnyttede fuldt ud til at cuppe kombinationer, f.eks. ler og sticky mag.

Tacklerne var generelt i den lette genre, fra 0,5 g til 1,5 g. De fleste fiskede vist med 0,5-0,75g. Skimmersne fangede man oppe i vandet, mest fordi det var umuligt at have blodormene i fred for hork, hvis de var på bunden. Alt fra 10-50 cm blev forsøgt. Karper og caracio skulle fanges på bunden, med 0-30 cm slæb. Typisk var 5-10 cm slæb nok, men det kunne være en fordel at gå op i slæbets længde, hvis sidevinden var hård. Krogstørrelserne var 16 og 18. Der blev brugt forskellige krogtyper, men typisk en bredgabet kraftig krog.

Skimmersne tog gerne 3-4 blodorm på en 18’er krog, mens karper og caracio bed på 1-3 maddiker. Vi havde ikke mere eller mindre succes med de farvede varianter, nogle fiskede med dem, andre gjorde ikke.

En af de fejl vi gjorde, var at ændre fodringstaktik fra lørdag til søndag. Alle heavy-baitede med hånden, undtagen os, hvilket vi ændrede på til søndag. I bagklogskabens lys skulle vi have holdt fast i at cuppe alt, da den øgede præcision sandsynligvis ville have passet bedre til vores fiskeri. Waliserne lavede ivrigt den modsatte ændring og sluttede som nr. 2 om søndagen. Summa summarum skal vi være mere selvsikre, og holde fast i den taktik der virker for os.

Under fiskeriet var det vigtigt at arbejde med pladsen, da fiskene ikke nødvendigvis stod lige på foderet. Bjarne havde søndag succes med at fiske langt bag foderet, hvilket reddede ham fra en plads som nr. 35-37 til en plads som nr. 30. Peter havde lørdag succes med at fiske langt til højre for sit foder (2 meter), da skimmersne stod oppe i vandet i strømretningen, sandsynligvis fordi jokersne blev ført herhen.

Vi var heldige med at få nogle bonuskarper under konkurrencen, men man kunne ikke satse hele butikken på at få disse fisk. For hver 10 karper man kroger, får man måske kun de 3, da der simpelthen er fisk der er for store eller for vilde til at man kan holde dem, uanset grejet. Simon smed søndag 2 karper, der kunne have ført ham i top 10, desværre mister han begge. Omvendt fanger han lørdag 1 karpe, der skubber ham godt op i midterfeltet. Konklusionen må være at fiske med det kraftigste grej de øvrige fisk tillader (caracio og skimmers), og så blot håbe at man kan få karperne, når de kommer. Peter mister iøvrigt karpe om søndagen der sprænger et 0,18 forfang (!).

Opsummering:
Jeg mener at vi gjorde det fornuftigt til VM. 10.pladsen efter lørdagens fiskeri viser meget godt at vi kan fiske lige op med de øvrige, når alt klapper. Vi var her heldige med nogle gode pladser (specielt Ole’s plads i B-sektionen var lige i øjet, men også Peter og Stig sad i de rigtige ender af sektionen). Vi gjorde primært de fejl ikke at lytte og se nok på hvad de øvrige lande havde gang i. Havde vi gjort dette havde vi fanget swinger-tacklet. Derudover var det heller ikke godt nok at vi ikke holdt fast i den foderstrategi der havde virket så godt om ĺørdagen, for i stedet at følge de øvrige lande, og ende i middelmådighed om søndagen. Grejmæssigt var vi på lige fod med de øvrige lande.