Winter League: første runde

Vi var et par stykker der havde snakket om at det kunne være sjovt at mødes et par gange i løbet af vinteren og fiske Winter League. I sidste uge aftalte vi derfor første runde, der skulle afholdes i en lille sø ved Åbenrå. Vi mødtes hos Peter kl. 10, og kørte i kortege til Åbenrå. Udover Peter Braasch var Ole Haugnes og undertegnede mødt op.

Vejret var egentlig ok, 4-5 grader, ingen vind og til at starte med også tørvejr.

Jeg fik tildelt kongepladsen lige på afløbet, og fik et par staldtips af Peter og Ole, nemlig at finde en kant på ca. 10 cm og så fiske på den.

Vi fik pakket frem i en fart, og kl. 12.00 var vi igang.

Den første time var meeeeget lang, der skete nemlig ikke meget. Vi kunne dog se fisk slå i overfladen, så vi holdt ved. Peter var den første til at få fast fisk, i form af en lille rudskalle. Lidt senere fik jeg så en guldfisk, til stor morskab for de to pensionister, så var det nemlig mig der skulle give burger på Burger King.

Vi fiskede ialt ca. 2½ time, inden vi sagde stop. Vejret var løbende blevet dårligere, med tungere og tungere regn, og det kunne mærkes i fingrene.

Totalt endte jeg med 4 fisk, 3 guldfisk og en lille skælkarpe. Peter havde 4 guldfisk, 2 skaller og en lille skælkarpe. Ole måtte nøjes med en enkelt guldfisk. Vægtmæssigt havde Peter Braasch 0,8 kg, mens jeg havde 0,78 🙁

Vi sluttede dagen af med at køre på Burger King, og derefter hjemad. Vi regner med at nå et par runder eller 3 mere af winter league denne vinter.

1 svar
  1. Bjarne
    Bjarne says:

    Hej Drenge.

    Såfremt I har lyst til at der er flere der deltager næste gang i skal afsted, må i meget gerne skrive det på medesiden. Jeg sidder her og længes efter at komme ud og fiske igen, men jeg mangler en anledning. Måske er der flere der mangler et spark i … for at tage fiskestangen frem igen.

    Med venlig hilsen

    Bjarne Johansen

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.