Morgentur med take-a-parten

    NY
  • 0

Fredag var der plads til en morgentur med take-a-parten. Jeg tog til et lille regnvandsbassin i Odense hvor jeg ikke har fisket i over 10 år – dengang var her en mindre bestand af karper og karudser, og jeg håbede selvfølgelig her stadigvæk var fisk. 13 meter take-a-parten blev pakket ud, 1,6 mm elastik, 0,16 mm hovedline, 0,7 g´ poleflåd, og 0,14 mm forfang med en str. 12 krog – nu skulle der fiskes karper og karudser! Forfoderet var ½ kg Betamin Mussle Mix, 6 mm Xpanda pellets og dåsemajs. Jeg startede med at fodre med 7-8 mindre kugler foder, og lidt løsfodring ovenpå. Første fisk der huggede var en flot skælkarpe på 3,7 kg – fin start, herefter et par mindre fisk på knap et kg. SÅ kom tordenbygen!! Jeg spænede op i bilen og ventede 20 minutter før jeg kunne snige mig ned til stangen igen. 5 minutter efter kunne jeg så se hvorfor det hedder et regnvandsbassin – vand fra de omliggende veje, mudder, blade og grene væltede ud af et rør ved siden af hvor jeg fiskede. Argh! Efter ca. 3 kvarter faldt vandet til ro igen,- søen var blevet noget mudret så jeg skiftede fra pellets til majs, og utroligt nok begyndte fiskene at bide igen (måske er fiskene vænnet til at der kommer mad når der kommer vand?). Jeg nåede ialt 3 timers fiskeri og fik godt 14 kg karper med de 2 største på 3,3 og 3,7 kg. Meget underholdende fiskeri, hvor de 2 største skælkarper fightede forrygende. Beklager det lidt kedelige billede med kun fisk,- men det er noget roderi med selvudløserkamera og en flok karper.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.