Jacob og Peter på karpejagt
Jacob og jeg havde aftalt en aftentur efter karper med take-a-parten. Da vi ankom ved søen omkring kl. 18 kunne vi se flere karper surfe rundt i overfladen i solen, og ret meget aktivitet i et sivområde 25-30 meter fra hvor vi ville sidde og fiske. Vi fik pakket ud og fodret op på pladserne. Og så fik vi ellers lov til at vente – fiskene havde ikke særlig meget lyst til at spise de første 2 timer, sandsynligvis pga. det gode vejr kombineret med lavt vand (under 40 cm). Da solen gik ned bag den nærliggende skov, hjalp det på aktiviteten på foderpladserne, og vi begyndte at få fisk i nettene. Udover lidt skaller og en mindre brasen fik vi skælkarper omkring kiloet. Et par større fisk var inde over foderet,- som desværre ikke nåede at hugge inden vi pakkede lidt inden kl. 22. Vi fodrede begge med Betamin Mussle Mix, majs og lidt maddiker. Derudover løsfodrede jeg med opblødte 6mm Xpanda-pellets der havde fået en omgang flødebanan-flavour, og jeg tror det gav mig et par ekstra karper i nettet. Alt ialt en god tur med – måske lidt for godt vejr – til karpefiskeri. Peter.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!