Skaller – rigtig rigtig mange skaller!

    NY
  • 0
  • 1
  • 2

For en del år siden fiskede jeg meget efter småskaller, og prøvede mange gange at sætte ny personlig timerekord. Min rekord med 496 skaller på 2 timer er ca. 12 år gammel, og jeg regnede egentlig ikke at komme til at slå dette. Men omslaget til godt vejr sluttede forårets jagt efter storsuder og brasener, og jeg fik lyst til at komme ud og se om jeg stadig kunne fange et ordentlig netfuld skaller. Så i sidste uge tog jeg en “testtur” til et regnvandsbassin jeg ved der indeholder en stor bestand af mindre rudskaller – og hvad der er rigtig vigtigt,- fisk i samme størrelse. Her fik jeg med 4 m pole 430 fisk på 1½ time,- og mente bestemt der var mulighed for at opfylde min gamle drøm: 1000 fisk på 4 timer. Efter et par aftener med forberedelser, stod jeg klar søndag morgen ved søen,- næsten vindstille, varme i luften og få skyer på himlen – perfekt! . 3 stænger på 3-4 meter blev rigget til med vindflåd, et stk. BB som nabhagl, 0,18 mm hovedline og 15 cm langt 0,16 mm forfang og en str. 14 krog for enden. Jeg vidste fra turen tidligere at skallerne ikke var bange for en tyk line, og den tykke line var vigtig for at undgå kludder med tacklet. Der var købt 2 liter maddiker til “rekordforsøget”, og som forfoder havde jeg blandet Brownings No.1, Gardons, og Red Roach, med en lille smule farve i da vandet er spritklart. Jeg valgte at stå op og fiske 3-4 meter fra land, hvor der kom en lille skrænt ned til 50-60 cm dybt vand, men var lidt i tvivl om jeg kunne holde ud at stå og fiske så koncentreret i 4 timer. Fiskeriet startede 10.45 og der var godt med skaller fra starten. 2. time blev det endnu bedre, og 3. time lidt langsommere igen.I den sidste time blæste det for meget, og det var også klart denne time der kom færrest fisk i nettet, her skulle jeg virkelig koncentrere mig for at få huggene. Så kom det spændende: hvad var i nettet,- en venlig forbipasserende hjalp med et par billeder, og så skulle jeg igang med at tælle. Og der var squ mange – nemlig 1351 stk. på 4 timers fiskeri!!. Eller 337/time – eller 5,6 fisk/minut, gennemsnitsvægt pr. fisk 16 gram. Helt vildt fiskeri, specielt 2. time hvor jeg har været tæt på 400 fisk!

5 replies
  1. Elo Kjerside
    Elo Kjerside says:

    Godt gået! det var mange fisk som blev hallet ind. He He du havde vel haft en tæller du trykkede på for hver fisk ellers havde det taget meeeggeett lang tid at tælle dem.

  2. Peter Juul Hansen
    Peter Juul Hansen says:

    Tak for de pæne ord 🙂
    Hvis vi får godt vejr i slutningen af august tror jeg jeg vil prøve at se hvad der kan komme i nettet på en time, og jeg er ret sikker på jeg kan komme over 400 fisk på en time – men det kræver lige et par ture med “opvarmning”, rigtig godt og stille vejr, den rigtige størrelse maddiker til krogen er også ret vigtig og lidt andre småting, men jeg vil se hvad det kan blive til når det kun er een time jeg skal koncentrere mig..

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.