EM2009 – Sammendrag

EM2009 var i floden Sava nær byen Radece i Slovenien, hvilket primært lokkede, da det virkede som om der var mange fisk i floden, og altså en gylden mulighed for stadig at fange fisk til et internationalt stævne. Jeg havde bevidst valgt dette stævne fremfor VM, som jeg ellers var kvalificeret til, netop pga. mængden af fisk. Alt andet lige er det sjovere at have noget at arbejde med til et internationalt stævne, fremfor at skulle kæmpe med overhovedet at fange en fisk.

Selve planlægningen af turen har været relativt smertefrit, da det hurtigt lykkedes os at lokalisere en kro der lå ikke ret langt fra fiskevandet, og til en pris der var til at betale. Transport til og fra Slovenien blev klaret i privatbiler, 3 stk, hvilket var meget passende denne gang. Måske kunne vi godt have haft lidt mere plads til grej, men sådan er det jo altid…

Informationer om fiskevandet er primært indsamlet på nettet, hvor der har været en del rigtig brugbar info. Bl.a. har vi fundet vores foderblanding på denne måde, og vi var næppe de eneste, da det vist var en meget populær blanding. Informationer om grejvalg, linetykkelser og krogstørrelser er også fundet på denne måde, og viste sig at være meget nøjagtig. Selv hjemmesider på mærkelige sprog, såsom slovensk, blev gjort nogenlunde tydelige via google’s oversættelse.

Vi havde gjort et stykke arbejde hjemmefra, ved at træne en del i at fiske bolognese, da denne metode dels var meget vigtig iflg. vores kilder, og dels noget som vi ikke normalt fisker med. Flere af os har fisket bolognese i Gudenåen med stor succes i vinters. Ligeledes havde vi et træningspas nogle uger før EM i Randers Fjord, hvor vi også fik trænet bolognese i et relativt svært område. Selvom vi ikke var eksperter i bolognese, havde vi dog lidt føling med metoden, inden vi kom til Slovenien.

Da vi kørte til Slovenien blev vi mødt af et gigantisk regnvejr i Østrig, og ligeledes stod regnen ned i stænger i Slovenien. Vi startede med at besøge en lokal grejhandler, der helt tilfældigt også fiskede på det slovenske landshold, og fik her et par tips til fiskeriet, hvilket var meget positivt.

Regnvejret betød imidlertid at intet var som det plejede at være ved floden. Hvor vandet normalt er relativt klart og langsomtflydende, og dermed årsagen til at fiskene skal hentes på bolognese på en distance op til 40 meter og dybder op til 10 meter, så var floden kakao-farvet og hurtigtstrømmende. Bolognese var dermed udelukket, og i starten af træningen fangede man klart bedst på at fiske en kort take-a-part. Mandag trænede vi i E-sektionen og Ole havde 5,5 kg på en top-6, med en god vægt af blandede næser og caracio, hvor caracioerne udegjorde hovedparten af vægten. Vi var godt tilfredse for caracioerne kender vi fra Italien, og det er en rigtig god medefisk, med en god appetit.
I første heat fiskede vi også bolognese, bare for at prøve det, men vi indså hurtigt at vi var galt på den, dels fangede vi ikke noget, og dels var der ingen af de andre lande der fiskede bolo, så de stænger blev pakket væk til de øvrige heats. Efter Ulrik og jeg havde pakket boloerne væk, fiskede vi også TAP som de andre, og ulrik nåede at få en rigtig flot døbel på 1,32 kg.

Tirsdag trænede vi i A-sektionen, og her fangede vi bedst på at fiske langt, dvs. 11 eller 13 meter TAP. Det var tydeligt at dem der havde jokers også havde en fordel med antallet af små næser på 20-50g, hvilket kunne betyde meget hvis der ikke kom store fisk. De store fisk kom og gik i foderet, men det var vigtigt at der var noget agn til dem, i form af døde maddiker (vi druknede dem aftenen før), eller sticky mag. Vi endte op med at bruge druknede maddiker til heavy-bait og sticky mag under konkurrencen. I A-sektionen fangede vi ikke ret meget og derudover svingede vores vægte også meget, hvilket indikerede at vi stadig eksperimenterede meget, uden at være kommet nærmere en taktik. Dette var ikke nødvendigvis en dårlig ting, for man lærer kun nyt, ved at prøve nyt, og så er der også ting som ikke virker.

Simon, vores landstræner, havde været i D-sektionen om tirsdagen, for at se italienerne fiske den boks vi skulle træne i om onsdagen. Vi lagde os tæt op ad italienernes taktik, hvilket betød at vi alle lagde mellem 15 og 20 barnehoveder på Top6-7, da det var hvad italienerne havde gjort. Dette var absolut ikke det rigtige for os, da fiskeriet mildest talt var elendigt, vi havde simpelthen skudt det i stykker med alt det foder vi havde brugt. Det italienerne nok virkelig havde gjort, var at fodre voldsomt, bare med en foderblanding med rigtig meget ler i, og så kan man tillade sig at fodre kraftigere, da leret ikke mætter som foderet gør. En lektie var lært, dog en ret dyr en, da vi faktisk ikke fik det fulde udbytte af at træne i denne sektion, hvor fiskeriet var mærkbart anerledes end i de øvrige sektioner, da dybder og strøm var meget voldsommere her. Det var ikke muligt at fiske 13m pole, da man for at fiske her skulle have et 9,5 meter tackel (!).

Til og med onsdag regnede det stort set hele dagen, i ret betydelige mængder, hvilket gjorde at alt vores grej var gennemblødt og de fleste af vejene ved fiskevandet var mudrede godt til. D-sektionen fra onsdag var nyanlagt, ca. 14 dage før stævnet, så denne sektion var et mudderhelvede, hvilket kunne ses på vores grej.

Torsdag skulle vi sidde i boks 6, hvilket var nedstrøms i B-sektionen, en boks hvor bl.a. svenskerne havde haft et godt fiskeri. Jeg fik den ære at tage plads nr. 1, og brugte den til at prøve at klippe orm i foderet. Det gik ikke særlig godt den første time, hvor mark på plads 2 havde godt gang i de små næser, men langsomt fik jeg gang i lidt caracio og sluttede ballet af med en døbel omkring 1-1,5 kg.
Vægten gik ned på 5,5 kg, og var således en tangering af Ole’s fangst fra mandagen.

Fredag skulle vi sidde i C-sektionen, der minder meget om B, mht. strøm og dybdeforhold. Vi havde øget vores fangster iløbet af træningsugen, og Ulrik havde lidt over 3 kg, mens jeg havde lige under 3 kg, som de bedste fangster.

Taktikken var relativt klar. Der skulle fiskes og fodres på to linier, hhv. 11-13 meter og en kortere top 5-6-7. Planen var at starte med mindre fisk på den korte, og så skifte til den længere linie, hvis_/når den korte gik kold. Det fungerede OK nogle steder, mens vi andre steder bare skiftede til den lange linie med det samme, da fiskene tydeligvis ikke stod på den korte. Dette var svært at forudsige, da forholdene i floden ændrede sig dagligt. Hvis vandet var hurtigt og farvet stod fiskene tæt på land, mens de rykkede længere ud, i takt med at vandet blev klarere.

Til konkurrencen var Ole topscorer 1. dagen, da han med 16 fisk blev 6’er i sin sektion. Ole havde dermed fået gang i nogle større fisk, hvilket skulle vise sig at være ekstremt vigtigt, også i de andre sektione. De øvrige havde lavet mellem 9 og 14 point, og vi lå nr. 22 med 52 point.

Til søndag vidste vi at vi havde et pladsnummer 27, så Ulrik der sad i A-sektionen, Ole i D-sektionen og jeg i E-sektionen håbede selvfølgelig at vi fik det nummer, så vi ville have en ren kant. Ved tilfældighedernes spil fik jeg så plads E27, en opstrøms kantplads der var blevet nr. 1 dagen før, så jeg var selvfølgelig meget spændt på hvad jeg kunne drive det til. Det ville da være fedt med en 1’er i min sektion, men nu skulle jeg jo lige fange nogle fisk først. Min sektion var dog ikke den letteste. Til højre for mig sad en af de garvede polakker, der har været fast på landsholdet fast de sidste 12 år, sagde han senere, da jeg snakkede med ham. Ved siden af ham sad Steve Gardner fra England og yderligere i min sektion havde jeg Thamas Walter, Günther Hörler, Jacopo Falsini og Arjan Klop fra Holland, så jeg fik intet foræret her 🙂 Det startede ok den første time, bl.a. fik jeg en god næse på omkring 600g, og havde 31 fisk. Det var lidt færre end polakken og Steve Gardner, og meget mindre end ungareren der havde siddet på pladsen dagen før, da han havde 155 fisk på 3 timer. Her er en af de største forskelle på os, og så de rigtigt hårde, de er meget hurtigere end vi er, f.eks. sådan noget som at sætte en blodorm på krogen, det tager et par sekunder for dem, mens det for os måske tager 10 sekunder. Ganget op på måske 100 fisk, så har man en del af forklaringen på hvorfor de får guldmedaljer mens vi ikke gør. Senere gik det lidt sløvere med de små fisk, der var for mange løjer der blandede sig, og efterfølgende fik jeg at vide at det var fordi jeg skulle klemme foderet hårdere, så det kom til bunden uden at frigive for mange partikler, da det bare tiltrak løjerne, som man ikke var interesseret i.

Efter små 2 timers fiskeri begynder polakken og Steve Gardner at få nogle caracio, hvorfor jeg overvejede at følge dem, fremfor at holde mig til småfiskene. Da det blev sværere og sværere at få småfisk gik jeg den sidste halve timer over til at fiske et 3g Cralusso Torpedo, men udover nogle små næser, forblev satset et sats, og jeg endte således med hverken mange småfisk eller få storfisk, nærmere ingenting. Ved indvejningen havde jeg 4,6 kg, hvilket kun rakte til en 11. plads, da de øvrige pladser i min sektion alle havde fået deres del af de bedre fisk. Jeg var selvfølgelig skuffet over min præstation, men omvendt ved jeg da nogenlunde hvad jeg gjorde galt, og hvad jeg kan træne for at gøre det bedre en anden gang. I de øvrige sektioner bliver Mark nr. 3 i C-sektionen med lidt over 3 kg, et godt stykke fra nr. 1 og 2, men tilgengæld kun lige foran de øvrige placeringer. Ulrik, Steen og Ole bliver alle nr. 12-14 i sektionerne. Dette bringer os totalt på 54 point for dagen, og 106 point i alt, hvilket rækker til en lidt skuffende 25. plads.

Vi havde en kanon tur, primært et fantastisk fiskevand, men også godt selskab, god overnatning, god mad og gode oplevelser. Efter at have fisket stort set non-stop i 9 dage skulle man tro at vi var mætte af fiskeri, men efter sådan en oplevelse er det faktisk lige omvendt: Vi har mere lyst end tidligere til at tage ud og fiske, og forbedre de ting som vi tydeligvis ikke var gode nok til. F.eks er der et par stykker fra turen der skal hjem og skære i deres stænger, ud fra den erkendelse at elastikkerne simpelthen ikke kørte godt nok. Derhjemme ville vi nok bare afskrive det med tilfældigheder, men til et EM bliver du straffet med det samme, og fejlen bliver ekstremt tydelig.

Næste år er det meldt ud at EM bliver i Portugal, VM i Spanien og klub-VM i Polen, og mon ikke der kommer minimum 1 dansk hold afsted igen, til en fantastisk oplevelse.