Ryå nu med overraskelse
Vel kommet hjem fra en super Hollandstur var det nu tid til en lille tur til noget fiskeri man kender, eller skal jeg sige, troede jeg kendte. Ville prøve en lidt anden plads i Ryå hvor der normalt er mange skaller, men ikke brasner som på nogle af de andre plader. Vel, det er anderledes. Fik slæbt Tappen og alt grejet ned og pakket ud, fodret blandet og så i gang. En god gang skaller på pladsen allerede fra starten, fik ret hurtigt dagens største på omkring 600 g. (se billede), cuppede en masse klippede orm (rester fra Holland) for at se om man måske kunne lokke nogle brasner eller aborre til. Lige pludset kom de, tungt tungt hug og sej fight på 1,05 mm elastikket. Næste drev nr. 2 brasen og det var den største. Herefter massere af skaller igen og en enkelt misset brasen, alt omkring 60 fisk. Efter en hurtig vejning (dagens chauffør ville hjem til tv’et) stod det klart at den samlede vægt ca. var 14 kg, den største brasen ca. 2,9 kg og den anden brasen på den pæne side af 2 kg. Alt i alt en god fisketur i super (og næsten for) godt vejr.
MVH:
Andreas Reinau
Hej Andreas. Du skulle have taget nogle af disse fisk med til Holland, de havde talt temmeligt godt i konkurrencen. Fortsat god sommer. Bjarne