Indbydelse til medemøde 8. november

Det er ved at være tid til det årlige medemøde igen.

Emner på mødet:

· DM 2010
· Landshold 2010
· Medemøde søndag d. 8. November kl. 10.00

DM 2010
Vi søger arrangører af DM for hhv. juniorer og seniorer i 2010. Junior-DM er vest for Storebælt, Senior-DM er øst for Storebælt. Deadline for ansøgning om DM er 1/11 og skal sendes til Rikard Jensen (se kontaktoplysninger herunder).

Landshold 2010
I 2010 afholdes der VM i Spanien (første weekend i september) og EM i Portugal (sidste weekend i juni). Derudover er der mulighed for en juniortur i 2010, mere herom senere.

Tilmeldingen til landsholdene foregår ved at man sender en mail til s001852@gmail.com inden d. 1. november 2009 med flg. oplysninger:

· Hvilke mesterskaber man ønsker at fiske, i prioriteret rækkefølge (VM, EM og NM).
· Evt. hvor mange mesterskaber man ønsker at deltage i, såfremt det er mere end et.

Herefter sammensættes holdene, på baggrund af de tilsendte ønsker og resultatet af landsholdsudtagelsen 2009. Holdene offentliggøres på medesiden.dk og til medemødet d. 8. november. Herefter står holdene selv for planlægningen. Udover fiskere til landsholdene er der også mulighed for at komme med som runner eller holdkaptajn. Hvis man har lyst, kan man komme afsted og opleve et rigtigt stort stævne på nærmeste hold, så er man velkommen til at kontakte mig.

Bemærk at såfremt man ikke har indsendt ønsker til landshold 2010 pr. 1/11-2009, så tolkes det som om man ikke ønsker at deltage. Hvis der efter 1/11 er tomme pladser på et eller flere landshold, vil disse pladser blive forsøgt fyldt op, uden at tage hensyn til resultaterne til landsholdsudtagelsen.

Vi får jævnligt invitationer til stævner i udlandet; hvis man ønsker at deltage i udenlandske stævner opfordres man til at følge med på medesiden, hvor disse stævner vil blive slået op, når de kommer. Som udgangspunkt har medesektionen ikke ressourcer til at planlægge og koordinere disse stævner, man står altså selv for denne del.

Specielt for juniorerne: Resultatet fra junior-DM er lidt forsinket, og derfor kommer der en særskilt mail senere om tilmelding til junior-landsholdet næste år. Et hold består af 8 juniorer, og næste år foregår stævnet i luxemborg.

Medemøde

Medesektionen har aftalt med Nyborg Sportsfiskerforening at medemødet 2009 afholdes i deres klubhus i Nyborg. Det er let at komme til/fra Nyborg for alle, der er også mulighed for at tage toget, hvis det er det man vil.

Alle interesserede klubber under DSF er velkomne (max. 2 repræsentanter for hver klub). Deltagelse kræver tilmelding.

Tid: 8. november kl. 10.00-14.00
Sted: Provst Hjortsvej 9, 5800 Nyborg
Se kort: http://kortlink.dk/6zd2

Udover det der allerede er nævnt er der stillet flg. forslag:

Alt andet end ufarvede (hvide) maddiker/pinkies er ikke tilladt til stævner i DSF-regi, hvilket vil være junior-DM, Senior-DM samt landsholdsudtagelser.

Begrundelsen er oplysninger om at røde maddiker er farvet med et kræftfremkaldende farvestof, Sudan Rød.

Tilmelding til mødet skal ske til Rikard senest d. 1/11.

Så vidt muligt vil jeg gerne have tilmeldinger til både medemøde og landshold pr. email, da det er meget lettere for mig at holde styr på.

Med Venlig Hilsen
Rikard Jensen, s001852@gmail.com, tlf. 28252036

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.