Optakt til 1. landsholdsudtagelse
Så er der kun 2 små uger til årets første store dyst, nemlig landsholdsudtagelsen i Gudenåen.
Rent praktisk er der nogle små ting der er værd at vide:
– Bemærk at pladserne vi skal fiske på vil blive ryddet fredag d. 30 april, det er derfor ikke tilladt at fiske på konkurrencestrækket denne dag. Hvis du vil træne denne dag (st. bededag) så sæt dig venligst udenfor konkurrencestrækket, der er masser af plads både ved Vasen og ved Stevnstrup.
– Husk statstegnet, det koster kun 140 kr pr. år for seniorer at fiske i de danske fiskevande, hvilket bl.a. er Gudenåen.
– Landsholdspasset er igen i år en forudsætning for at deltage i landsholdsudtagelsen. Det koster kr. 200 for senior og kr. 100 for juniorer, og så kan man deltage i begge udtagelser. Pengene går ubeskåret til landsholdene.
Hej Rikard
Super fedt at der her på medesiden bliver meldt ud, at ingen træner på selve sektionerne om fredagen. Det gør det hele meget nemmere, når det er meldt ud her til alle. Så er der ingen der ved en “fejl” kan komme til at fodre på pladserne.
Lad os håbe på, at det kan føre til et fair fiskeri.
Peter B
Hej Rikard!
Ved ikke om det er en god ide, om man tjekker statstegnet når man betaler landsholdspasset.
Er der nogen, der kan hjælpe med på hvilke tidspunkter i ugedagene, i næste uge, hvor vandstanden vil være som på konkurrence tidspunkterne lørdag og søndag?
Vi kan ikke forudsige hvad vandstanden og om vandet vil løbe hurtigt eller langsomt, det kan vi først i dagene op til.
Du kan dog bruge dette fine redskab til at få en idé om hvordan vandstanden ændrer sig: http://vand.randershavn.dk/graf.asp?mode=1&days=3
Er der nogen af arrangørerne der ved hvordan sektionskagen skal skæres?
Vi er 24 tilmeldte seniorer og 3 juniorer, så det bliver vel noget a la 3 senior-sektioner med 7-8 mand i hver, og en junior-sektion? Skal både Vasen og Stevnstrup benyttes?
Hej Rikard
Er det ikke lige tidligt nok at få fiskefeber??
Jeg mener, den må vi da tage når vi kommer derop. Der skal nok blive lidt kage til os alle ;0))
Voldgravens muntre dampbarn
Jeg syns også det ville være rart at vide, hvilke stræk som de regner med vi skal fiske på. Bliver der 2 sektioner ved Vasen eller bliver det i Stevnstrup? Og bliver der fisket på begge sider af parkeringspladsen ved Stevnstrup, hvis der bliver 2 sektioner der?
Der er jo lukket for tilmelding, så mon ikke de snart finder ud af noget.