Blå stue i lammefjordskanalerne

    NY
  • 0
  • 1

Simon og jeg var i dag en tur i lammefjordskanalerne (eller larmefjordskanalerne, som det hedder derovre). Det var en nedtrapningstur, efter en intens juni, hvor vi har fisket både i Polen og i Spanien.

Vi sad i sydkanalen, på strækket med grusvejen bag ved, lige ud for de høje siv på modsatte side. Lokalkendte ved hvad det er for pladser 🙂

Simon var lidt hurtigere end jeg til at pakke ud, og han startede derfor bare da han var klar. Der gik ikke lang tid inden han sad og trak den ene skalle ind efter den anden, dog var de ikke voldsomt store. Jeg selv havde en noget mere sløv start, hvor forskellige ting blev prøvet af. Jeg fik dog også fisk i rusen, og efter et par timers fiskeri havde vi en gylden periode, hvor Simon får 1 og jeg får 2 af de gode brasen (1,5 – 2,0 kg). Vi stopper efter 4 timer i bagende sol, der er vi ved at være klare til at køre hjem igen.

Slutvægten endte på 4,40 kg for mit vedkommende, og på 5,46 kg for Simons. Absolut godkende sommerferievægte 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.