En smule om Løjefiskeri og rekorder.

Jeg har et stykke tid gået og overvejet om ikke de links jeg har fundet rundt omkring kunne bruges til en slags sammensat artikel omkring Løjefiskeriet og rekorderne. Og jeg gør her et forsøg der sikkert ikke er særligt læseværdigt men som måske kan belyse lidt af denne “glemte” sidegren af vores fiskeri.

De fleste har vel hørt om 515 rekorden, men hvad de færreste har hørt er forholdende omkring hvordan den i sin tid er sat.
Siden 1968 hvor den første officielle rekord i løjefiskeri sattes (ukendt antal) har der været konkurence mellem specielt franskmænd og italienere om at sætte nye rekorder. Mange forsøg har sikkert været gjort, men der skulle gå helt til den 23.feb 1980 hvor Ferdinand Maniere brød igennem 500+ muren og satte den kendte rekord med 515 løjer på een time.
Patrrice Burkenstock der var med i opløbet trænede tre gang om ugen og i 1988 nåede han de 450 fisk på een time hvorefter han begyndelsen af 1989 brød gennem 500+ muren med 503 løjer på een time og gradvist fik han sat tempoet endnu mere op og fik ny rekord i 1991 med 542 løjer på een time, for til sidst den 14.marts 1991 at ende op med 590 løjer på en time. Efter en forfodring der varede 15 ud af 20 minutter.
1. kvt. 149 fisk
2. kvt. 149 fisk
3. kvt. 132 fisk
4. kvt. 160 Fisk
eller 9,8 fisk i minuttet
Grejet ved dette rekordforsøg var iflg senere oplysninger der må anses som tvivlsomme
1 stk Browning “mitailette” (Machinegun) 1m og et stk på 80cm
Line gennemgående 0.08
Flåd 4 styl no.11
Krog VMC no.24 med rød perle
foder: var en hemmelig opskrift med jokers iblandet
af indgredienser kan nævnes babypudder / kridt / pulver rasp
Denne rekord blev sat med to officielle tidstagere / vidner + en repporter fra et fransk fiskeblad.
Der findes både idag og dengang ikke mere end højest 10 fiskere i verden der har træning nok til at kunne komme op i disse tal, og disse fiskere lurer på en hver chance for at snuppe rekorden.
Patrice havde trænet seriøst omkring 10 år angiveligt 3 gange om ugen på dette inden rekorden blev hans.
Omkring hans grej, så er der en del forskellige oplysninger, men mon ikke flg holder det er snuppet fra et fansk fiskeblad på tidspunktet lige efter rekorden er sat. “Stængerne er ikke masseproduceret grej, det er gej fremstillet af en expert i hånden de måler fra 80cm til 1,5m, selve klingen er enten af Carbon eller glasfiber eller metal” Håndtaget er enten af træ eller kork, og de transporteres ikke i rør men i en flad kasse omtrent som en meget stor og lang forfangs træ-æske.’ med klaverhængsel. (Uden tvivl fordi løje stænger bliver skæve af at ligge i rør)
Hooklenght 0.065 – 0,08
hovedline: 0.08-0.10
flåd: gulerod 0,1-0,2gr
modhageløs krog str: 24 m. en vinrød perle i krogbøjningen
Fra stangtoppen sidder et stykke 0.16 på ca 10-15 cm der forhindre kludder loop to loop.
Der fodres ikke mens fiskeriet kører, det er der ikke tid til, mht indsvingningen og krogløsningen så gribes der ikke om fisken men istedet skilles pegefinger og langefinger på venstre hånd (omtrent som Dr. Spock hilsen) så linen kommer ind i gabet mellem disse, hvorefter hånden vippes og forfanget linen rammer langemands 2.det led. Tommeltotten føres nu hen mod fiskens hoved og krogen nulres ud af fisken med tommeltotten og fisken falder automatisk ned i baljen hvorefter der svinges ud igen. Det skal lige siges at det IKKE er helt let det trick der. Men at det er noget der skal læres hvis man vil over de 450 i timen, og at det ihvertfald skal læres inden man kommer for godt igang med at indøver forkerte teknikker.

Der fiskes ikke længere med keepnet til rekordforsøgene, istedet bruges der en stor firkantet beholder med vand uden tvivl med en form for net med centralt hul over der forhindre flugt spring.
Der går ydelrligere en del rygter på nettet ang en rekord sat af Milo Colombo på 621 fisk på een time. Men den har ikke kunne verificeres der er også en del snak omkring en match mellem Milo og Burkenstock der skulle have resulteret i 580 til Milo og 598 til Burkenstock, men tidspunktet og om det er rigtigt har jeg ikke kunnet få vished for.
Hvis flok har nyt i den sammenhæng ville det være godt at se det her. Alle ting og artikler i div gamle fiskeblade er mneget velkomne.

Ikke mindst ville det være intressant at få at vide hvilket organ der har vedtaget reglen omkring perlen i krogbøjningen, og de tilsyneladende 20.mintters tilladt forfodringstid (“heavybaiting”) er det F.I.P.S ? der i sin tid har opsat reglerne i 70.erne, een ting er sikkert hvis mit løjested kommer op i omdrejneiger igen så forsøger jeg mig med 20 min forfodring og en firkantet balje. Er det noget medesketionen vil tage sig af at spørge F.I.P.S.ed om eller måske nogle af de folk med mange internationale kontakter kan spørge lidt rundt, det ville være super fedt at få rede på disse regler.

Et par opstillede billeder af Patrice Burkenstock med grej og afkrognings metoden kan ses på denne vietnamesiske side
http://diendancauca.com/diendan/viewtopic.php?t=108&view=previous

Løjefiskeri i konkurence situation hvor man fisker med keepnet er en hel videnskab og mindst ligeså teknisk,
der findes en meget god beskrivelse af en dyst imellem Italien og England i 70.erne til et VM hvor skribenten fortæller at strækket mindede om en stribe rusissiske babushka dukker (pga de store forklæder) med en metronom monteret i albuen, og en dirigent stok kørende i konstant tempo hvor fiskene ikke engang blev afkroget men landede på forklædet (de var indsmurt i madolie) og selv røg af og gled ned i nettet. Jeg mener at var Scotthorne eller Milsom der beskrev dette men kan ikke huske det. Bogen udkom i midt 90.erne, her gennemgår han også i detaljer bloodworm skraberi. (det var bare en side bemærkning)

om min egen bevæggrund og fiskeri.
Der har altid i mine øjne stået en speciel aura omkring det med super hurtigt fiskeri, og konkurence for mit vedkommende begyndte faktisk med først til 10 og derefter først til 20 skaller osv. Selvom egentlig konkurence som det vi normalt kender for mit vedkommende først begyndte i 95.
Først til 10 eller 20 og den uundgåelige revance til 30 er faktisk en glimernde træning i hurtighed og fodring vi senere skulle bruge en del i Happy Team.
En enkelt gang overværede jeg endda en først til 1000skaller konkurence, med Abu Siesta stænger der tog det meste af en dag mellem nogle ældre fiskere. Det var altsammen i 70.erne. Der er noget super-nørdet eller retro agtigt i dette flest på tid fiskeri som tiltaler mig.

Løjefiskeriet på tid begyndte jeg på sidste sommer da jeg fandt Mølleåen og visse områder i Bagsværd sø propfuld af løjer, store områder kunne på de rigtige dage ligne regnvejr på overfladen, og en fodring lignede et boblebad, det første forsøg blev faktisk gjort med en matchstangtop med påbundet 0,08 hvilket resulterede i 211 løjer på ca 3 kvt, før der gik kludder. Jeg gik derefter hjem og i løbet af en dags tid havde jeg fået bikset en brugbar stang på 1,20m sammen af en gammel poletop og anden gammel underdel. Og med dette sad jeg så mere eller mindre hver mandag og onsdag hele efterået 2009 og fiskede løjer til langt ind i november. Jeg fandt hurtigt ud af at vejret spiller en afgørende rolle, man skal finde læ, dvs fralandsvind eller idet mindste vindstille, derudover er grå dage bedre end høj sol. Fralandsvind eller læ fordi insekter ryger ned på vandet fra de omliggende træer, og fordi der ikke må gå kludder på nogen måde. Gråvejr fordi løjerne står højere i vandet på disse dage end i direkte sol.

Jeg fandt hurtigt ud af at 15cm 0.16 mellem hovedline og stangspids var nødvendigt for at reducere kludder i stangtoppen.
Flåddet er egentlig bare en stopklods for yderligere nedsynkning, og i visse tilfælde den eneste kastevægt, det bruges ikke til at signalere hug hvis der fodres korrekt tages agnen lige under overfladen og det eneste der skal fokuceres på er hvornår madikken forsvinder, når den forsvinder er den i en fiskemund og indhalingen begyndes.
Derfor er en del af flåddene også modificerede med afskårne antenner og stilke og monteret top and bottom.
Nettet er af typen meget stor bigtop “Triana” og det montres således at det faktisk er i knæhøjde eller hviler på lårene. Og vender meget nedad fortil.
Dertil har jeg med popnitter monteret en del arme på min gamle sorte Waterline boks, så det hele kan fittes på kassen.
Foderbaljen er den mindste flade sensas bakke der monteres ovenpå med to blæksprutte elastikker rundt om lårene, så foderbakken også fungere som nødopsamler af fejlede fisk. og der ikke er så langt til foderet fra afkrogningen. Dertil er der på selve krogskaftet monteret forskellig anordninger der forhindre madikken i at vandre op ad linen når Løjen ryster på vej ind (de vimre som sild)
jeg har prøvet alt fra anchor rig med tyk line til pålimet 0.25 – alm syning af madikken – og sidst men ikke mindst et stykke 1mm polegummi sat på tværs.
Det sidste er klart det bedste til start men tacklet går død efter ca 40 minutter og derefter kan man så begynde på de andre tackler på andre stænger, men også dette er noget roderi idet afbrækket og det at skifte stang selv om den 2.den stang er magen til også i tacklet er et afbræk i rytmen og det betyder kludder. Man skal ikke bikse med rytmen når den først er der, man skal bare være opmærksom og parat til en misset krogning der vhis man ikke er 100% på betyder kludder hvis tacklet er for tæt på. Har man misset en krogning skal man for alt i verden ikke lade tacklet synke igen, en misser hvor taklet er for tæt under stangtoppen betyder at tacklet flyver driekte ud af vandet og sætter sig i en solid fulgerede omkrig toppen af stangen.
Med dette grej er jeg indtil videre nået til 371 fisk på een time, kort efter at jeg nåede de 348
Man føler sig virkelig trådt på efter 3 forsøg på en dag der alle ender med kludder i sidste kvarter specielt når man tæller op og kan regne ud at man kunne have i nærheden af 400 mærket.
Men det er ikke bare psykisk det kan gøre ondt, kroppen værker efter at have siddet så koncentreret og gentaget den samme bevægelse hele tiden.
Man har en tendens til at komme til at sidde akavet og foroverbøjet, og det er virkelig svært at holde ryggen rank når det går stærkt.
Tricket hvis man har det rigtige sted er sådan set ikke at få fiskene til at hugge, det svære er at lægge bånd på sig selv og holde opmærksomheden når først man kan mærke at man er langt over de 6 i minuttet eller man balancere på kanten af sin tekniske formåen.
Og der skal virkelig meget motivation og deciplin til at sætte sig 3.die eller som jeg gjorde ved en enkelt session for 4.de gang når det man lige har lavet var dårligere end resultaterne for 2 mdr siden.
der er turen hjem godt nok lang og hovedet flyver rundt med ideer til alternative indretninger af opstillingen og ikke mindst metoder til at få den forbannede madikke til at sidde fast.

Derimod er det en utrolig fornemmelse at nå sin rekord og se at der stadig er masser af fisk der mangler at blive talt i nettet.
Er man først kommet over de 300 i timen håber man hele tiden på de 360 og når det endelig lykkes har man den mest utrolige trang til at sætte sig og køre endnu en session.
Jeg kan ikke anbefale at sætte sig igen, nyd suset mens det vare. Der er uhyggeligt langt mellem de perfekte dage, og den smule af det perfekte man lige har nået skal have lov at synke ind.
Smule fordi der også høre en held med, sålænge teknikken ikke er helt i toppen.
De 15-20 fisk der røg af på vejen ind men alligevel ramte nettet, og man sparede tiden med afkrogning, ligger godt i nettet og engang imellem kører den slags nærmest i serier.
Der kan få en til at kikse fuldstændig når der endelig er en der hænger ordentligt fast.

Hvor om alting er finder du et sted med løjer i den rigtige størrelse så tøv ikke, det er vanedannende når man først lige får en smag for rytmen.