Ekspedition: Ryå 2011

Jeg har i et tidligere indlæg opfordret til at vi forsøgte os med alternative medevande, i stedet for at gennemtæske de samme steder vi kender godt i forvejen.

Jeg havde derfor aftalt med Andreas fra OSK at vi ville give Ryåen ved Åbybro chancen i dag.

Vejret var glimrende, høj solskin, 5-6 grader og ingen nedbør. Eneste lille minus var en frisk vind fra vest, der gjorde fiskeriet i Ryåen til en blæsende fornøjelse.

Da vi ankom til åen var vi de første, men der kom et hold fiskere fra www.jyskspecimen.dk lige efter os, og da de havde pakket noget lettere end os var de først fremme ved åen. Der er dog plads nok, så vi kom også til at sidde på et par vældigt fine pladser. Fra en fangstrapport tidligere på ugen (fra www.waders.dk) vidste vi at der trods alt var brasen på strækket, så vi gik til opgaven med krum hals.

Vi fandt dog hurtigt ud af at fiskeriet ikke var helt nemt, for der skulle nemlig gå en god time før Andreas havde første kontakt med en fisk, som han dog smed.

Andreas tog dog hævn senere, da brasnerne endelig kom hen på hans foderplads, og det lykkedes Andreas at fange 4 brasen, og samtidig også smide lige så mange. Alle brasnerne lå mellem 2,1 og 2,6 kg, hvilket må siges at være godkendt.

Jeg selv måtte gå tomhændet hjem, ikke så meget som et lille hug, men til gengæld fik jeg set Ryå, og det er bestemt et sted jeg vender tilbage til.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.