Ejby Mølle, anden fisketur i år

Jeg var lige kommet hjem fra et badmintonstævne, som jeg skulle have været til i dag også, men jeg var blevet skadet, derfor kunne det i stedet blive til en fisketur, hvilket jeg egentlig var udemærket tilfreds med:).

Nå, men jeg valgte at tage til Ejby Mølle, da det plejer at være et vand med chance for at få nogle rimter i nettet og måske nogle brasener. Da jeg var blevet sat af ved Ejby Mølle af min far, gik jeg straks i gang trille min trailer ned til pladsen, hvor jeg ville fiske. Jeg opdagede så at jeg ikke var den eneste der havde fået den idé, da Ulrik Møller fra Team Browning allerede var i gang med at sætte sin “boreplatform” ud mellem nogle siv, så han kunne komme til. Jeg pakkede 2 top kits ud med runde flåd henholdsvis 4gr´s og 5gr´s flåd ud, da strømmen var rimelig hurtig. Jeg blandede half’n’half af VDE Turbo Black og Sølv/Brasen(ikke sikker på hvad det hedder) og håbede lidt på at det ville fungere, da jeg ikke rigtigt har fundet mange blandinger endnu, men det viste sig at være ok.

Jeg havde så fået pakket ud og koppet 4 foderkugler, med maddiker og så var det bare at vente. Efter en times fiskeri kunne jeg så konstatere at jeg ikke havde haft et eneste hug, hvorimod Ulrik havde fanget en mindre rimte på 200-300gr. Jeg skiftede så til 5gr’s flåd for så at holde agnen lidt mere stille, efter at jeg havde startet med at arbejde mig lidt frem med lidt løften frem og tilbage, med 4 grams flådet…

Efter 2 timers fiskeri fik jeg mit første hug og straks var der modstand i den anden ende, det viste sig at være en rimte på 1,8 kg som gled i nettet efter en meget sløv fight, men dog en fight.

Det hele endte med at jeg kunne pakke sammen efter 4 timer med en fisk i nettet, dog en udemærket en:) Ulrik fik heller ikke mere en den ene. Udemærket dag ved vandet.

Håber i fik lidt mere ved Gudenåen, dem som var afsted.

Morten Gnalling

1 svar
  1. superadmin
    superadmin says:

    Ærgeligt at odense å ikke fisker så stabilt, det er desværre meget op og ned. Det gik fint i randers, casper blev topscorer med 31 kg, og med 3 flere over 20 kg. Rapport følger senere i aften.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.