EM 2011 i Polen – højt at flyve, dybt at falde …

Dette års EM-hold blev efter en del udskiftninger lagt fast i februar/marts 2011. Holdet var Peter Schytt, Ole Haugnes, Bo Pedersen, Claus Jakobsen og Rikard Jensen, alle fra Team Preston. Derudover havde vi Simon Jensen som kaptajn, og med Peter Larsen, Morten Kirkegaard og Frederik Hirsborg-Pedersen som runners.

Vores viden om Ulgi-kanalen blev dels fremskaffet fra de sædvanlige kilder, primært internettet og gode internationale kontakter, men også fra et par DVD’er fra 2 Grand Prix-stævner der blev afholdt i kanalen i 2008 og 2009. Udsigterne var langt fra lovende: Der var tale om svært fiskeri efter få fisk, og kanalen kunne være utroligt ujævn, dvs. der var fisk på éen plads, men ikke den næste, o.l. De stævner der blev afholdt i 2011 var mildest talt elendige, vindervægte omkring 3-500g var ikke usædvanligt, og det var så lavet på løjer og småfisk i nærheden af bredden.

Vi havde derfor også truffet vores forholdsregler hjemmefra og kom med kroge ned til str. 26 og liner ned til 0,06, ligesom vi havde forberedt os på at løjerne kunne blive vigtige. Som foder valgte vi at køre med 2 kg Turbo, 1 kg Gold Pro Breme og 1 ps karamel-duft, alle fra Van Den Eynde, mens vi som ler kørte med Argile og River fra Eco-fishing.

Vi havde igennem vores internationale kontakter fået bestilt agn hos en polsk leverandør, da vi ikke var tilfredse med leverandøren sidste år til klub-VM. Det var meget bedre i år, bl.a. flere størrelser i blodorm, så vi var meget tilfredse.

De fleste på holdet ankom lørdag aften til Opole, og brugte søndagen på at tjekke fiskevandet ud, og snakke med nogle af de andre lande der allerede var ankommet. Meldingen var meget ens, fiskeriet var rigtig svært med kun få “rigtige” fisk, og så en del smålort 0-2m fra bredden. Søndagen blev derfor brugt til at binde de sidste tackler og forfang, så vi var klar til mandagens træning.

I løbet af træningsugen blev der arbejdet en del med de forskellige linier, og vi kom i fællesskab frem til en taktik der overvejende bestod af en linie på 13m, en på top 5-6-7, afhængigt af hvor langt ude stenkanten lå, en på toppen af stenene (ca. 80-100cm vand) og endelig en “løje-linie” i overfladen, i varierende afstand fra bredden. Som en sidste udvej kunne man også fiske småfisk i sivene, men da der skulle ca. 80 fisk til 100g(!), så ville vi gerne undgå denne linie hvis muligt.

I løbet af ugen havde vi meget begrænset succes med den korte linie på det dybe samt 13m, og vi mente at der var så få fisk at det var bedst at udelade foderet helt, og derfor kun fodre med ler med agn i. De fisk vi forventede at fange på det dybe var primært aborrer på 100-500g, med chance for brasen op til 3 kg (dem så vi nu ikke noget til), og derfor gav vi den gas med de klippede orm i lerblandingen, og vi havde da også dage hvor denne kombi gav fisk, bl.a. fik Bo 4 aborrer om tirsdagen i D-sektionen, hvilket ville have været tæt på en sektions-sejr hvis det havde været konkurrencedagene.

På toppen af stenene fodrede vi 2-3 små, hårde kugler af ren argile-ler med jokers i. På nogle pladser var der nemlig en del grundling, og man kunne på 4 timer hente 2-300g i denne lille fisk, hvilket vi forventede var en acceptabel vægt.

Endelig var der mulighed for løjer, i alt fra 2-30g. Vi ville selvfølgelig gerne nøjes med de store, men der var langt imellem dem, og det var også først til sidst på ugen at vi fik arbejdet rigtigt med løjetaktikken, til gengæld kom vi ok på plads med dette. Vi brugte 1-1,5 kg Sensas 3000 Surface blandet godt våd, uden dog at være en suppe, og tilsatte en smule jokers til dette foder. Nøglen var så at foder kontinuerligt hver 30-60 sekunder, og vente på at fiskene kom ind i foderet. Fiskene gik relativt højt, og vi havde mest succes med en dybde på 30-40 cm, fisket på nogle små løjeflåd på 0,1-0,3g. Krogstørrelsen lå på 20-26, vi fik flest hug på 26’eren, men det kostede også en del fisk at forsøge at løfte dem ind på en så lille krog. Krogagnen var her en af de små blodorm, kroget gennem midten, for at undgå for mange fejlhug.

Hvis det gik helt galt, kunne man fange yngel helt inde ved bredden, sandsynligvis var det skalle/døbel/løje-yngel, som gladeligt tog en jokers fisket på en str. 26 krog. Snitstørrelsen var ca. 1,2g, så der skulle en del til, for at få noget vægt i rusen.

Aftalen inden lørdagens fiskeri var at vi havde disse metoder og arbejde med, og vi måtte hver især se hvad vi kunne få gang i, da der f.eks ikke var løjer og grundling på alle pladser. Kunne man få en “bonus”-aborre på det dybe var det rigtig fint.

Om lørdagen blæste der en god vind på langs af alle sektioner, der gjorde det svært eller endog umuligt at fiske det dybe ordentligt, og vi endte derfor stort set med at fiske det der lå tættere på. I A-sektionen var Claus hårdt presset, og endte med at sidde og fiske småfisk tæt på sivene, hvilket rakte til en 12. plads. I B-sektionen lagde Ole ud som lyn og torden, og fik en aborre på 350g efter 5 minutters fiskeri (første drev i det dybe), og var længe i spidsen af sektionen. Ole endte dog på en meget fin 3. plads med 373g. I C-sektionen sad Bo tæt på kanten og fik gang i grundling på 3,5 meter pole, og dystede længe med sin russiske sidemand om at have mest. Det endte dog med uafgjort mellem de 2, og de måtte tage til takke med super-fine 4,5 point pr. mand. I D-sektionen sad jeg selv, og havde trukket en rigtig god plads med mange siv. Den første halve time fik jeg et par bonus-skaller på løjetacklet (30-40g’s fisk), krydret med enkelte løjer. Efter en halv time med kontinuerlig løjefodring kom løjerne ind for alvor, og jeg fortsatte derfor løje-fiskeriet i næsten 3 timer, og endte på 336g, hvilket var nok til en 4. plads i min delsektionen. Super-fint. I E-sektionen havde Peter Schytt ligeledes en god dag, og startede med en fin aborre på grundlinge-linien, og fik ellers en del løjer, hvilket var nok til en 6. plads i sektionen med ca. 400g.

Samlet var vi efter lørdagens fiskeri nr. 9, hvilket primært var bygget på 2 gode småfiske-fangster (Bo og Rikard) og 2 Bonus-aborre (Ole og Peter). Derudover var vi begunstiget af kraftig blæst, der gjorde det svært for de lande der satsede på store fisk, at få en ordentlig agn-præsentation. Vi var selvfølgelig godt tilfredse med denne placering, men vidste også at det krævede en lige så god søndag at kunne holde denne placering.

Spanien førte suverænt foran Frankrig og Polen efter lørdagen.

Om søndagen sad Claus igen i A-sektionen, tilmed kun et par pladser væk fra den plads han sad på om lørdagen, og fiskeriet viste sig at være endnu hårdere denne dag, primært fordi antallet af småfisk var noget mindre, og at der var flere bonus-fisk i omløb. Derfor strandede vores småfiske-taktik derfor også delvist, men det er jo svært at ændre en taktik som har været så succesfuld om lørdagen. Derudover var vi bare ikke dygtige nok til at få de store fisk om søndagen, vi fik rent faktisk et rent 0 bonus-fisk denne dag. Claus blev desværre sidst i sin sektion, og i B-sektionen var det ikke gået meget bedre for Bo, der blev nr. 12. I C-sektionen sad Peter Schytt på kantplads (C27), men det rakte desværre kun til en 10-plads, igen fordi vi manglede bonus-fiskene. I D-sektionen kunne Ole ikke gentage succesen fra lørdag, og uden bonus-fisk kunne det ikke blive til mere end 11 point. Jeg sad selv i E-sektionen, og blev også snydt af bonus-fiskene, og brugte derfor en del tid på at grave nogle løjer frem, men det kunne ikke blive til mere end 129g og en 12-plads.

Søndagen blev derfor ligeså rædselsfuld som lørdagen havde været god. Vi vidste derfor godt at vi ville rasle ned af listen, men fik først sent om aftenen at vide at vi endte som nr. 18 for hold. Set i lyset af lørdagens placering var det skuffende, men omvendt levede resultatet op til vores interne målsætning om en top20-placering inden turen.

Frankrig vandt for hold, foran Spanien og Belgien. Individuelt kunne Wictor Walczak fra Polen lade sig kåre som ny europamester, med en franskmand og belgier på de følgende pladser.

Vi har på denne tur selvfølgelig lært en del, primært omkring løjefiskeriet der var nyt for os alle. Der gik rygter om at Spaniens succes skyldes et lille trick de havde til løjerne: powerbait-glimmer i forfoderet! Hvorvidt det er rigtigt ved vi ikke, vi har ikke selv set foderet, men de havde en rigtig godt lørdag med løjerne, og holdt skindet på næsen om søndagen. Derudover var vi også godt tilfredse med vores ler, det var en fornøjelse blot at skulle si det et par gange, hælde lidt bentonit i, og så ellers fugte det let, så var det klart.

Det var en rigtig fin tur, selvom det også var hårdt. Vi regnede os frem til at vi har fisket i min. 28 timer, og brugt det samme tid på at pakke grej frem og tilbage. Vi har kørt tæt på 3000 km pr. bil når vi er kommet hjem. Vi stod op hver dag mellem kl. 5.30 og 6.00 og gik i seng mellem kl. 19 og 24. Vi har aldrig fanget så små fisk som vi gjorde hernede, og flere af os har kun lige nået 1 kg i samlet vægt over hele ugen. Vi har brugt ca. 60 kg forfoder og 250 kg ler, 10 L rene blodorm og det dobbelte antal jokers. Vi har smidt mere agn ud i buskene, end i vandet, men det er vel som det plejer 🙂

Næste tur er VM i Italien til september, og næste år går turen til Spanien (EM) og Tjekkiet (VM). Vi ses ved fiskevandene!