414 kg : 13½ mand = 30,67 kg/mand – Kapitel 6.
Rimfrost i græsset, men strålende sol var hvad der mødte de 14 deltagere i 6. afdeling af Sorø´s klubmesterskab. Fiskevandet var ligesom sidste år, det fritlagte stykke af Susåen i Næstved by, hvor der på denne årstid er rigtig mange skaller.
Den skarpe læser har måske bemærket, at vi har sprunget kapitel 5 over. Her blev der fisket i Pedersborg sø og det blev til sejr til DM-Johannes hos juniorerne og Benny hos seniorerne. Desværre kom der ikke nogen beretning på medesiden, da et skybrud sendte skribenten til pumperne, eller hvad det nu var (Claus).
Tilbage til Susåen, der denne søndag løb med en frisk strøm. Vandstanden var faldet ca. 30 cm fra sidste weekend, og vi gættede på at det ville betyde nogle færre fisk.
Der blev trukket lod blandt de 14 deltagere (rekord for i år), og vi fordelte os med 3 juniorer opstrøms, seniorerne i midten og 3 juniorer nedstrøms. Blandt det høje deltagerantal var et par karpefiskere, en nykåret danmarksmester i havfiskeri (Thomas Pihl) og en enkelt junior, der desværre kun kunne fiske halvdelen af tiden, inden han skulle til Bornholm (derfor 13½ i overskriften).
Kl. 10 gik fiskeriet i gang, og de næste fire timer havde alle så travlt med at hive fisk ind, at der ikke var tid til at tage billeder, eller se hvordan det gik for de andre. Der var massere af skaller fra start til slut. Ind i mellem gik tempoet lidt ned, men der var hele tiden fisk at fange.
I de fire timer vi fiskede, faldt vandstanden yderligere 20 cm og strømmen blev kraftigere. Det betød også at vi var nød til at gå op i flådstørrelse. Jeg tror at der blev brugt flåd mellem 2 og 10 gr. med et 5 gr. som et godt udgangspunkt. Utallige forfang blev knækket i forsøget på at løfte skaller ind og også et par stænger. De fleste fiskede 5-6 meter pole, men også lidt TAP den sidste time.
Fiskene vi fangede var primært skaller på 100 til 700 gr, krydret med lidt rudskaller og enkelte små rimter. Det lykkedes dog Pihl at fange en rimte over kiloet. Snitvægten på fiskene var ca. 225 gr.
De mange fisk der blev hevet op, og det gode vejr, gav også en del tilskuerer på den anden bred. Enkelte fik også mod på selv at fiske. Således var der over for mig en mand, der kom tilbage efter at have stået og kigget lidt, med en håndline med et makrelforfang. Mærkeligt nok gav det ikke nogen skaller, men manden havde ikke givet op. Senere dukkede han op med sammen håndline, denne gang med flåd på. Da vi var i gang med indvejningen, var der også nogle der forsøgte sig med et kastenet. Det satte sig fast i de store sten på bunden, og gav ejermanden en dukkert i det 2 cm kolde vand.
Ved indvejningen kunne vi endelig se hvem der havde vundet. Alle pladserne havde massere af fisk og de fleste steder skulle der to personer til at hive nettet op over cementkanten. Det skulle dog vise sig, at det ikke var nogen tilfældighed at Johannes blev juniordanmarksmester, da han også denne dag, var bedste blandt juniorerne, mens Pihl baviste, at han kan andet end havfiskeri.
Resultatet blev:
Plads 1: Nicolai Eriksen (jun) 10,04 kg. (på 1½ time)
Plads 2: Mathias Machholdt (jun) 28,76 kg.
Plads 3: Frederik Pedersen (jun) 30,88 kg.
Plads 4: Peter Machholdt 38,48 kg.
Plads 5: Claus Jakobsen 37,18 kg.
Plads 6: Nikolaj Jensen 17,84 kg.
Plads 7: Bo Pedersen 41,82 kg.
Plads 8: Franz Thomsen 23,66 kg.
Plads 9: Benjamin Spaniel 35,92 kg.
Plads 10: Peter Andersen 21,44 kg.
Plads 11: Thomas Pihl 44,50 kg.
Plads 12: Johannes Olesen (jun) 40,78 kg.
Plads 13: Peter Waagø (jun) 17,44 kg.
Plads 14: Viktor Rasmussen (jun) 25,32 kg.
Således sluttede endnu en efterårstur til Susåen i strålende sol og med PR for mange af deltagerne.
Bo P.
Føj nogle flotte og imponerende vægte
Tak for invitationen!
Sikke en fest:) i har virkelig hygget jer;)
Super fedt at se så høje vægte til så mange mand. Det er ikke så mange steder at det kan lade sig gøre.
Mon ikke vi kommer til at se lidt flere fangstrapporter derfra i år?
Simon
Det er til dem, der overvejer at ligge turen forbi susåen er det ligeledes værd at vide, at vandstand og strøm ved cementkanten er ca. det samme, som når forårsfiskeriet er sjovt og der er også masser af fisk!
Dog er det nok ikke de store rimter der venter, men i stedet en masse skaller..
@ Claus
Der var noget om at du ville arrangere et eller andet i november? eller er det bare en and?
when he becomes Santa Claus 🙂
sorry :-))))))
Jeg har ikke tænkt mig at slå noget stort og vildt op..
Men jeg har tænkt mig at skrive, når jeg vil fiske i susåen, “vinteren” over, så kan de mennesker som har tid og lyst jo møde op..
Men mit fiskeri i nov er dog lige nu meget afhængig, hvor “træt” vi bliver over de næste ugers fiskeri i silo..
ok jeg havde bare en ide om at lave et stævne med to sektioner for tomandshold engang i november-december
1. sektion Feeder i udløbet mellem susåen og kanalen
2. sektion på grækanten i susåen.
men ville ikke træde på noget hvis du ville arrangere noget.
folk må meget gerne skrive om de er intreserede i et sådant stævne i to sektioner.
Jeg synes bare du skal køre på med den plan John. Det lyder noget mere seriøst, end det jeg kan stable på benene inden jul…