SILO kanal

Efter længere tids planlægning, adskillige telefonsamtaler og mange timers arbejde med at få opdateret skufferne med friske tackler og forfang, kom dagen endeligt hvor turen gik mod Brandenburg an der Havel om dermed silokanalen. Da Larsen dukkede op med en temmelig fyldt bil, stod det hurtigt klart ”hold kæft hvor har vi pakket meget grej”. Men med Larsen fantastiske evner som den store tetrismester, lykkedes det at få plads til det hele med undtagelsen af et par enkelte kilo foder. Planen lå lige til for! to dages træning inden Shimano Cup, efterfulgt af fire dages træning inden IAM. I løbet af disse mange dages fiskeri, vil der dog strømme til med yderligere styrker fra DK, således at der igen i år er to kampklare hold til start i IAM:

Et hurtigt pitstop hos Stipp-profi, hvor der blev hentet de obligatoriske 10l casters og planlagt udlevering af agn de næste 11 dage, gik det stærkt videre. Vi er nu færdige med vores forberedelser og klar til i morgen.

Ralf kunne fortælle de seneste opdateringer fra kanalen, som både er gode og lidt dårlige. A-sektionen giver ikke de bedste resultater pga. vejret. Omvendt så skal der være rigtigt fint fiskeri i de øvrige sektioner. Desuden er vandstanden i kanalen lav, hvilket gør at man skulle kunne nå ud over stenene med 13m TAP, hvilket absolut er en fordel for os, end hvis det var rent bolo.

Vi vil løbende gennem vores tur hernede sende lidt billeder og rapporter hvem til det store DK.

4 replies
  1. bingo fuel
    bingo fuel says:

    Vores første trænings dag i SIlo kanal var i C sektionen…

    Det var helt tydeligt at vandstanden er markant lavere i år, sammenlignet med sidste år sidder vi 1- 1,5m længere ude… vandet er også MEGET klart, det er muligt at se bunden meget længere ude end vi tidligere har oplevet… strømmen varierede lidt gennem dagen, men for det meste brugte vi runde flåd mellem 6-10gram og et 15g blad flåd kunne blokere det meste af tiden.

    Jeg havde hurtigt en god omgang skaller men efterhånden som dagen gik, kom der aborre ind på min plads og de vejer ikke nok til det er særligt sjovt at fiske dem… Området vi sad i, i dag er lige den øvre grænse for hvor det normalt kan betale sig at fiske bolo,… men vi har jo brug for at træne det, så igang vi gik… det viste sig at være en god ide- Der var et lidt mere stabilt skalle fiskeri ude på boloen end på TAP’en- det blev mere tydeligt som dagen gik…

    Vi havde også selskab af nogle tyskere, de fiskede både TAP Bolo og Long /long, det vi på godt dansk kalder pole- men den lange af slagsen 10,5m… Det var den kære pole fisker der havde bedste fiskeri og han fik også et par enkelte brasner, ikke mange fisk men til gengæld gode fisk… hen af dagen smuttede fiskene fra ham inde på pole feltet, men så hentede han dem bare lidt længere ude på bolo, igen ikke mange, men pæne fisk…
    Fidusen med at fiske pole her i silo er ikke selve pole fiskeriet, men at man med en rigtig lang pole lige kan nå 0,5- 1 meter længere ud end på 13 mtr TAP, herude går ofte lidt bedre fisk…

    Da vi pakkede Kom Alan og Sandra forbi og snakkede lidt med os… Alan var ikke super glad ved udsigten til at den ene halvdel af shimano cup strækket ikke fisker så stærkt, ikke efter en køretur helt fra Doncaster…
    Jeg var til gengæld helt i hopla for Sandra havde en ny jakke med til mig… så var min dag reddet, også selvom claus fangede mere end mig… (han fik også brasen på bolo, pokkers!!!)

    peter

  2. Claus Jakobsen
    Claus Jakobsen says:

    Idag blev der fisket på de høje numre i B-sektionen.

    Fiskeriet blev for Larsens vedkommende gjort svært idet han bevidst valgte at ligge meget fokus på fiskeri med bolo/slider match, som vi som vejrudsigten og fiskeriet er, meget vel kan komme til virkeligt at skulle bruge til weekendens shimano cup. Og fiskeriet på netop det skulle vise sig at være ret besværligt idag.

    Jeg havde selv en noegt blandet dag, men fint fiskeri i perioder men dødt i andre. Der kom dog både fine skaller og skimmers på land til os begge.

    Til de mennesker der måtte være på vej herned over de næste dage, så skal I medbringe, det som har været planen hele tiden. Husk dog sort foderfarve (just in case).

    Og Tokio; Larsen har på trods at blæst og alle andre former for modstand ikke kunne stoppe med at smile siden han hoppede i dit nye tøj i morges! 🙂

  3. Claus Jakobsen
    Claus Jakobsen says:

    Shimano cup 2011

    Så kom weekenden hvor Peter Larsen og jeg skulle forsvare de danske farver i silo. Fra vores træning og vores gode tyske kontakter, vidste vi at A-sektionen ville blive virkeligt svært fiskeri og den lave delsektion i B, ligeledes ville blive svær. Omvendt ville der være ganske fornuftigt med fisk i både C og D-sektionerne.

    Peter trækker på dag 1. plads B19 og jeg B6. Så det stod hurtigt klart at lørdagen ville blive en hård oplevelse.

    Efter de tre timers konkurrence om lørdagen stod det klart at vores tanker om fiskeriet skulle holde stik. AF de 36 mand i A-sektionen var der kun 6 el. 8 mand der havde fået fisk på land. Resten sad med tomme keepnet. Enkelte i A-sektionen pakkede før tid, her i blandt tyske landsholdsfiskere.. Peter slutter som nr. 10 og jeg trækker en 13. plads (18 mand i hver delsektion). For os begge var det gennemgående at fiskene var kommet ind på pladsen og smuttet lige så hurtigt som de var kommet. Hvilket også var gennemgående for de øvrige fiskere i B sektionen. C og D-sektionerne havde leveret varen med pæne vægte, så det var med optimisme at vi blandede foder til søndagens fiskeri.

    Ved lodtrækning søndag fortsatte Peter Larsens lodtrækningsheld i 2011 og trækker således plads D35 (hvilket vil sige så tæt på omstrøms kantpladsen, man næsten kan komme). Jeg fik plads D18. Begge pladser som forhåbentlig ville kunne give mere i nettet end det ca. 1kg vi begge kunne veje ind om lørdagen.

    Søndagens fiskeri var os markant bedre. Peter havde fisk fra starten, hvilken han demonstrerede ved at fange en brasen på lige under kiloet, mens han målte dybde på bolo. Peter sluttede på en 5.plads i sin del-sektion med ca. 16kg. Jeg havde noget færre fisk at arbejde med, men slutter med 7,9kg hvilket skulle vise sig at være nok til en 4. plads i min delsektion.

    Samlet slutter Peter Larsen som 48 (og dermed i præmierækken) og jeg slutter som nr. 65 ud af de 150 tilmeldte. Et resultat vi kun kan være fuldt ud tilfredse med, når man kigger på hvem der i øvrigt deltager i stævnet.

    Generelt kan det kun opfordres til at bruge en weekend og køre ned og opleve dette. Uanset om fisker eller ej, så er det bare en fornøjelse at se hvordan folk, der er virkeligt dygtige strømvandsfiskere folde sig ud her.

    Nu sidder vi og laver lidt refleksion på de sidste 4 dages fiskeri og ser frem mod fra i morgen at kunne indlede fiskeret frem mod IAM den kommende fredag/lørdag.

    Der er taget lidt billeder. De kommer op så snart jeg har luret hvordan jeg gør..

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.