Forårs karpe
Jeg fik lige mulighed for en lille tur i går eftermiddag i det super dejlige vejr. Jeg tænkte der var god mulighed for en lille forårs karpe, så jeg tog ud i en lokal sø, hvor jeg ikke selv havde fanget karper, men vidste at der var karper i.
Jeg placerede mig med mulighed for at fiske op mod en ordentlig klump siv, hvor der var lavt vand og karperne nok ville trække hen og nyde det lune vand. Jeg riggede op med en karpe top og en stang til at fiske lidt skaller. Jeg cuppede forsigtigt lidt majs ude ved sivene og valgte derefter at fiske skaller den første halve time, for at give karpe pladsen ro.
Jeg satte stopuret i gang og svingede skallestangen ud. Og der var fisk fra start og nu gik det vilde ræs, masser af fisk. Det er godt nok små skaller men meget sjovt at se hvor mange man kan fange. Jeg nåede 89 skaller på den halve time jeg fiskede det. Men grejet skal godt nok optimeres, så kan jeg sagtens fange en del flere. Er der nogen som har et par gode fif i speedfiskeri, da jeg på et tidspunkt gerne vil prøve at se hvor mange jeg kan fange på 3-4 timer??? Som foder brugte jeg VDE supercup, med ekstra meget vand i, så det var som en gang grød, det fungerede super fint.
Efter den halve time, var det tiden at prøve efter karperne, jeg havde fornemmet at der havde været lidt aktivitet på pladsen med lidt bobler og siv som bevægede sig. Så det var med stor optimisme at jeg monterede et majs korn på krogen og rullede take-a-parten ud.
Der skulle heller ikke gå lang tid, før at flådet forsvandt stille og roligt. Modhug og fast fisk, som dog ikke helt forstod den var på, men den svømmede da heldigvis ud i det åbne vand og så var der lidt mere ro på. Men så sad jeg der med mine talenter og en 1,2 mm elastik ude i max længde. Ikke optimalt med den elastik, men jeg fik da fisken ind efter et kvarter og det viste sig at være en flot skælkarpe på 3,2 kg.
Simon
det lyder som det helt fine vand du har gang i der.
et par små fif til speedfiskeri ( sorry hvis det er lidt teknisk)
fisk så kort som muligt, og med så tynd klinge som muligt, skræl evt skumhåndtag af stangen ned til der kun er 3-4cm tilbage aller nederst på stangen.ved fiskeri med stanglængde op til 3m er det dumt at holde om stangen med alle fem fingre. lad istedet klingen komme ud mellem pege og langefinger, det åbner for at du kan bruge pege og tommel på stanghånden til afkrogning af fisk. og beholde den lille tilbageblevne skum stangdub i håndfalden ( holdt på plads med langemand og ringfinger-lillefinger. ved ophaling indsvingning af fisk skal der svinges lige ind mod venstre hånd der strækkes frem mod den kommende fisk og pege og tommel griber om forfanget hvorefter fisken føres de helst ikke mere end 5cm ind til pege og tommel på stanghånden og krogen “vendes” (tages ud af fisken) slippes mens stanghånden føres frem ( nu lander fisken af sig selv i nettet, hvis det er placeret korrekt nogenlunde samtidig med at agnen rammer vandet igen).
tricket her er IKKE nemt at udføre kontinuerligt i mere end 15min ad gangen, en bøvlet afkrogning – en strøtanke – en uundgåelig melodistump der pludselig sukker op i hovedet mens man kører derudaf er nok til at bryde rytmen.
træthed i ryggen af at sidde helt ret og ikke falde sammen, somm man har en irriterende tendens til kan.
dette kan ikke udføres uden at stangen er af løje-typen med solid blød spids. den bløde spids har to funktioner
1. at afbøde for hårdt tilslag, hvis man kan tale om et sådant ( det er jo bare et løft)
2. når der gribes om forfanget skal spændingen i stangtoppen nøjagtigt sørge for at alt er stramt og grebet med pege og tommel gøres over en evt maddikke der er røget op ad linen, man bevæger altså venstre hånds pege og tommel der holder om forfanget ( med håndfalden ud mod vandet) og tommel og pegefinger ned mod krogen) så tommel og pegefinger får fat i krogskaftet mens fisken holdes medpege og tommel på stanghånden.
den bløde spids, er altså shock absorber ved styringen af fisken i luften og under afkrogningen.
iøvrigt er det bedst at foretage “tilslaget” let til siden eller lige indad med stangen i vandret position, da en fisk der ikke lige får helt fat får hele tacklet til at spivve opad og rundt om stangspidsen.
håber det kan hjælpe 🙂
hej igen
Skaller vs Løjer
jeg fandt sidste år en sø med en vrimmel af skaller i 7-9cm størrelsen, og gik selvfølgelig igang med at komme op i antal, og fandt hurtigt ud af at skaller faktisk er mere egnede til speedfiskeri hvis der er nok af dem i den rigtige størrelse fordi disse er mere rolige på krogen.
når de først er kommet over vandet er de i de fleste tilfælde simpel dødvægt der udenvidere kan føres ind til stanghånden, modsat Løjer der vimrer, hvilket får maddiken til at skyde op ad forfanget.
Hvor jeg ved løjefiskeriet havde brugt en Drennan Fine match i str 16 med modhagen klemt let ind (for at holde på maddiken) og forhindre fisk i at falde af lige i det kritiske øjeblik hvor de kom over vandet, kunne jeg med skaller bruge en Sensas Feeling 4530 str.16 modhageløs samt gå fra 0.08-0.10 til 0.11 Shimano Antares. en yderligere fordel var at skallerne virkede som om de konstant opholdt sig på samme dybde og der skulle derfor ikke undervejs justeres op og ned på flåddet, hvilket man undertiden skulle med løjerne (dette kan dog skyldes foderet eller fodringen), desværre viste det sig at søen ikke kun havde skaller i str.7-9cm men også skaller et stykke over kiloet, hvilket jeg fandt ud af ca midt i første sæt da jeg pludselig sad med en ordentlig wopper på min 1,2m løjestang, den ryddede lige pladsen fuldstændig. og jeg overgik derfor til at fiske TAP og eksperimentere med at skille de små fra de store ved forskellige ændringer
Nu kan man ikke lige “edite” i det man har skrevet men, en sidste ting der lige skal med er.
de fleste vil være tilbøjelige til at fiske for lettte grejer til det de skal, fordi de automatisk tænker uha så skal dethele være så fint som muligt, dette er en fejl.
fisk så groft som som man kan komme afsted med uden at det sammenlagt koster fisk i forhold til hvor man befinder sig rent teknisk, hvis ens teknik “kun” er til hovedline i 0,12 og forfang i 0.11, men at dette får fx 240fisk på land, så får man mere ud af dette end at forsøge sig med 0,08 – 0.10 der måske i mere øvede hænder ville få 300-360fisk på land, men ville afstedkomme 3 gange kludder i den mindre øvedes hænder. det vigtige er i de første mange forsøg ikke nødvendigvis antallet, selvom det kan være svært at fjerne fokus fra dette, det er langt mere vigtigt fra starten at indøve de rigtige rutiner helt ned i mikrodetaljerne, og så gradvist begynde at sætte tempoet i vejret når først disse sidder på rygraden. det aller sværest er ikke at falde for fristelsen til at fiske over evne, man kommer ind i et “tomrum” hvor stangen bare kører som en metronom pind og tankerne begynder at drifte og afkrogningen bare kører på automat pilot, og det er netop her den kritiske fejl uundgåeligt kommer. een fejlagtig krogning hvor stangen føres forkert “vippes” (som man er vant til fra alm polefiskeri) og løbet er kørt, kroppen eller psyken vil tilsyneladende pr automatik glide tilbage til de gamle rutiner, hvis ikke man er opmærksom. “tilslaget” minder om den bevægelse man udfører når man med armen skal illustrere et damplokomotiv.