DM træning i Tuel sø – Haraldsted og Gyrstinge.
DM træning i Tuel sø – Haraldsted og Gyrstinge.
Team Browning valgte at træne til DM her i weekenden, selvom vejrudsigten ikke lød særlig god. Vi var lørdag tre der fiskede Jon – Eiberg – Bjarne og mig(Jakob) der kiggede på, samt gav gode råd.
Vi havde aftalt, at mødes kl. 8 ved Tuel sø og fiske det første heat der. Vejret var med os, med ganske korte byger og del torden i løbet ad heatet. Der blev fisket alle metoder og det gav ganske godt med fisk.
Der blev indvejet fra 9 – 30 kg på 4 timer.
Derefter pakkede vi grejet sammen og kørte til en lokal grillbar, der hed Morfar. Her blev der snakket en del om Tuel sø, under indtagelse af div. retter.
Herefter kørte videre til Harald sted, hvor vi kom ret sent i gang, men fik dog fisket i 2 timer. Vi valgte at gå op midt på stykket, da der var en del grøde i starten af stykket. Der var helt vindstille og lidt regn.
Der blev indvejet fra 3,5 kg til 11 kg.
Da alt grej var pakket, kørte vi til Sorø klubhus, som vi havde fået lov at overnatte i. Tak til Sorø, for lån af klubhus.
Næste morgen mødtes vi ved Gyrstinge sø, hvor Ulrik og sønnike stødte til. Det kan godt være sønnen Kristian lige er startet op, men han mangler ikke grej, så Touran’en var godt pakket op.
Vi var alle lidt trætte efter den lange lørdag, så udpakningen gik ikke så hurtigt. Vi blev dog alle klar. Vejrguderne var rimeligt med os, ingen regn men ikke varmt og en del vind.
Der var mange fisk på stykket, så de fleste var glade, dog var en plads nærmest umulig at fiske, på grund af bundforhold.
Jeg hjalp Kristian med at fiske feeder og han gik virkelig op i det. Det var en fornøjelse, at sidde og hjælpe ham. Han lyttede og gjorde, som han fik besked på, han skal nok komme efter det.
Da der var fisket i 4 timer, blev der indvejet 44,5 kg, som højeste vægt.
Vi havde aftalt at vi ville videre til Pedersborg Sø, dette blev droppet, da alle var trætte. Vi kørte i stedet til Morfars grillbar igen, hvor der blev snakket en masse taktik og logistik.
Der blev da også lige plads til, at kigge på en nydelig rødhåret pige på cykelstige, til de flestes begejstring.
Herefter skiltes vi og kørte alle trætte hjem og lidt klogere på DM vandene.
Med venlig hilsen
Jakob Team Browning
Super flotte vægte i har fået, det lader til at i har helt styr på de 4 DM-vande 🙂
Godt i får trænet drenge – og jeg glæder mig til at deltage..