Tuel sø med SLF – tur 2.

Tuel sø med SLF – tur 2.

Kom godt i gang med medefiskeri – tag på tur med Sorø Lystfiskerforening, ALLE ER VELKOMNE.

Som noget nyt åbner vi i år op for, at “ikke medlemmer” kan deltage i vores konkurrencer. Dette for at højne konkurrenceniveauet, samt at få input “ude” fra. Vi hjælper gerne helt nye fiskere i gang med medefiskeriet, ligesom vi prøver at give garvede konkurrencefiskere kamp til stregen.
Sorø består at en god blanding af medefiskere. Her findes hyggemedefiskere og nye fiskere med lidt grej, men også flere tidligere landsholdsfiskere. Normalt er vi omkring 10 deltagere pr. tur.
For at juniorerne skal få en god oplevelse (og større fangst), placeres de på kanterne og seniorerne i midten.
I alt arrangeres 8 konkurrencer fra april til oktober.

2. TUR:

DATO: 9. maj 2013.

STED: Tuel sø ved Søbjærg (markeret med rød streg).

TID: Vi mødes ved søen kl. 8, fisketid kl. 10-14.

PARKERING/TILKØRSEL: (Blåt P) kør 2 km. øst for Sorø ad Ringstedvej, her drejes til venstre ad Søbjærgvej. Efter 550 m. drejes til venstre, kør 370 m. og læs grejet af ved stien til søen. Derefter køres tilbage til Ringstedvej, hvor der parkeres lige overfor.

TILMELDING/SPØRGSMÅL: Via “Medesiden”eller til Peter på tlf. 21420565 eller mail: soroelystfiskerforening@sport.dk.

AGNBESTILLING: Vi tilstræber at lave fælles agnbestilling til alle ture. Det forudsætter at alle er tidligt ude med bestillingerne.

PRIS: Kr. 40,- for seniorer og kr. 20,- for juniorer.

REGLER: DSF´s mederegler, dog max. 4 kg. tørt foder.

BEMÆRKNINGER: Strækningen blev sidste år brugt til senior-DM. Der fiskes stående i vand til knæene (husk waders). De fleste fisker match eller feeder 20-40 m. ude. Enkelte gange – især ved pålandsvind – kan der gøres gode fangster på 7-8 m. pole.
Fangsterne består overvejende af skaller og brasen omkring 1-1½ kg.
Sorøs sidste to års ture i maj måned, har haft laveste vægt på 6,4 kg. og højeste vægt på 33,0 kg. (“Claus 30 kg.”).
Altså endnu en tur hvor der forventes høje vægte.

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.