Hygge i Vissenbjerg
Havde i dag lige tid til en 3-timers tur til Vissenbjerg. Satte mig på skovsiden – søen var blikstille, og jeg glædede mig til en rigtig hyggetur. Valgte i dag en blanding til store fisk – gad bare ikke sidde og hive i småfiskene. Jeg cuppede foder og majs på to pladser, og riggede herefter et topkit til. Fiskede hele dagen med en eller to majs på krogen, og et lille naphagl på bunden. Jeg undgik det værste skallemareridt, og fik stille og roligt pæne fisk på bunden. Da de 3 timer var ovre, kom et par drenge og tog billeder. Dagens fangst blev en spejlkarpe på 2 kg, 4 suder på 400-700 gram, 18 brasen på 200-800 gram – og kun 3 skaller. Total ca. 10 kg, fint fiskeri på en varm eftermiddag..
Du har da haft en hyggelig dag i den dejlige sø med fine fisk. Jeg vil ud at hyggefiske i løbet af ugen, både åen og Vissenbjerg.
Jakob
Fin fangst på 3 timer , jeg føler nogle gange jeg er 3 timer om at få pakket ud 😉