Vissenbjerg Skovsø

    NY
  • 0

Jeg tog en lille tur i Vissenbjerg skovsø i dag, for at nyde det gode vejr og forhåbentlig lidt fisk også. Jeg var lidt spændt på fiskeriet, da det har været koldt de sidste 2 nætter. Jeg satte mig på den “sædvanlige” plads i skoven og riggede et enkelt topkit op, med et 4 * 16 poleflåd, og en 0,8 mm elastik.

Foderet i dag var VDE Superfeed, tilsat Krill Pellets fra Sonubaits, samt dåse majs fra KIWI. Jeg cuppede 3 kugler foder til at starte med, samt 2 kopfulde majs og pellets. Jeg startede ud med pinkies på krogen det første kvarter, for lige at komme godt i gang med skallerne, derefter gik jeg over til at fiske med majs korn på krogen, for at undgå skallerne og forhåbentlig fange nogle bonus fisk. MEEEN i dag var det ikke som det plejer, 15 min på bunden med majskorn og ingen bonusfisk, ingen bobler fra bunden, som der normalt er.

Så gik jeg over til at fiske med 3-4 pinkies på krogen igen, og nu var der kommet lidt skimmers ind på pladsen, alle med en størrelse på 50-250 gr. Men fiskeriet gik fint og jeg fangede jævnt med fisk i alle 3 timer, men de helt store fiske udeblev. Jeg endte med 5,6 kg blandet skaller og skimmers.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.