Skovsøstævne for Juniorer og seniorbegyndere 2014
Der var tilmeldt 8 juniorer til stævnet, 4 fra O.S.K og 4 fra Bellinge Medeklub. Seniorbegyndere var der ikke nogle af i år.
Det blev en fin dag, selvom vejret var lidt gråligt under udpakningen og vi fik enkelte dråber regn inden startfløjtet. Det klarede op og da der kort før fiskeriets start var skaller der bed på blank krog og enda en brasen der bed på Olivers dybdemåler tyede jo alt på godt fiskeri.
Fiskeriet startede også fint, der gik ikke lang tid inden Mikkel Mastrup havde en fin brasen på pole og desuden en del skimmers. Oliver fik brasen, Daniel mistede en brasen, men fik godt med pæne skimmers og skaller. Senere fik han en brasen og godt med skimmers og et par pæne aborre. Rasmus Fuglsang fik godt med fisk og da han senere fik en pæn brasen og en suder lige under kiloet, lå han godt til.
Hans bror Mikkel Fuglsang fik også en suder og en del skimmers, men de manglede lidt i størrelsen.
Christian fik fisk i jævnt tempo både en lille brasen og en del skimmers.
Oliver fik en brasen og en del skaller og mindre skimmers, plus en flot ½ kgs aborre.
Joakim fik en del fisk men mest skaller og de små skimmers.
Alt i alt må vi sige, at fiskeriet var fint. Og i løbet af dagen var der spænding om placeringerne.
Der blev fanget godt med skaller og skimmers i flere størrelser. Der var ikke så mange brasen, nogle fine aborre og 2 suder lige under kiloet.
Drengene fiskede både pole, match, feeder og TAP.
(billeder kommer senere)
Resultatet
1. Rasmus Fuglsang Bellinge Medeklub 9,36 kg
2. Daniel Larsen O.S.K 7,09 kg
3. Mikkel Mastrup O.S.K 6,68 kg
4. Christian Møller Bellinge Medeklub 6,26 kg
5. Mikkel Fuglsang Bellinge Medeklub 6,05 kg
6. Oliver Iversen O.S.K 4,94 kg
7. Andreas Larsen O.S.K 3,50 kg
8. Joakim Valentin Bellinge Medeklub 3,05 kg
Tak for i dag det var hyggeligt
8 friske drenge , i er for seje.
Jeg bliver lykkelig den dag Køge mede team har 8 så seje fiskere.
Flotte fangster, respekt.
Super godt gået drenge! Flotte fangster 🙂
Hej Juniorer 🙂
Billederne kommer i morgen.
Med venlig hilsen
Jakob 🙂
Godt fisket drenge, vi ses næste gang det bliver holdt noget dernede og så får i kamp til stregen 🙂