Formiddag i Vissenbjerg.
Stod op kl. 6, og satsede på DMI fik ret med godt vejr – det gjorde de heldigvis. Satte mig på skovsiden og pakkede det grove grej ud, ville kun fiske efter de større fisk. 11½ meter TAP. Foder af Big Fish, Halibut BBQ, sort farve, pellets og majs. Fiskede med 1-2 majs på bunden hele dagen, der var ret mange sultne skaller der tyggede i krogagnen, og jævnligt gedder der jagede på pladsen – en helt almindelig tur Fik en pæn spejlkarpe på 3 kg, 2 sudere, og nogle skaller og småbrasen, total 8,5 kg. Jakob og vores juniorer ankom da jeg skulle hjem – håber også de fik en hygelig dag ved søen.
Det var da en helt ok tur, du havde. Sikke en sjov, høj karpe, du fangede! Nu har du i hvert fald fået smagen for karpefiskeriet på denne måde!
Flot rund spejler, det ligner dem vi har gående i dammen derhjemme. Hvis det er samme stamme, så skal de nok vokse pænt hurtigt, så karpefiskerne kan få glæde af dem fremadrettet.
Mesterfotograf