Testfiskeri i Gudenåen

Jeg havde besluttet at bruge søndagen på at teste et andet stykke af Gudenåen end dem vi normalt fisker på. Strækket ligger lige bag den yderste sektion vi bruger til Spring Cup, dvs. der var en pæn gåtur.

Fordelen ved strækket er at det er næsten 500m langt uden afbrydelser, og alle sidder på indersiden af et blødt sving.

Vel ankommet til Stevnstrup måtte jeg ud på en næsten 900m lang vandring på en ikke særlig trolley-egnet sti, men jeg fik kæmpet mig frem til pladserne. Da jeg kom frem var Raimundas allerede i gang med fiskeriet. Raimundas bor i Randers og købte min gamle boks for en måneds tid siden, så jeg var hurtig til at spørge om han ville med. Han kunne melde at han havde fanget både skaller og flirer på feeder, og han hev jævnligt fisk ind mens vi fiskede.

Jeg tog pladsen nedstrøms raimundas, og udover 5 siv der lige skulle fældes, så var det lidt af en sofaplads. Jeg havde på forhånd besluttet at holde mine muligheder åbne, så udover TAP havde jeg også bolo og løjestænger med. Foderet var på forsøgsbasis Timar Mix Basic Bream (yellow), men den var slet, slet ikke klistret nok til den overraskende kraftige strøm i gudenåen. På 11m skulle jeg op i 15-16g for at blokke helt, en 12g’er var ikke nok. Den 5g runde jeg startede med var pinligt underdimensioneret 🙂 Timar foderet ville jeg nok gemme til søfiskeri efter brasen, men så blev jeg det klogere 😉

Fodringen var “international” i form af 16 store kugler med 75% ler, 25% foder og ½ dåse majs. Oveni det cuppede jeg 2 kugler double leem med klippede orm.

Som nævnt var foderet ikke klistret nok, og det gav sig også til kende under fodringen, jeg kunne se at kuglerne hurtigt røg med strømmen på vej ned gennem vandet, Det bekymrede mig en del, da jeg netop gerne ville have en koncentreret fodring til det lidt svære fiskeri jeg forventede.

Min bekymring skulle vise sig at holde stik, for udover løjer, fangede jeg faktisk kun 1 skalle på TAP. Dybden var dog kun 1.8 meter, så det kunne være at fiskene skulle findes i det dybe vand. Til bolo’en havde jeg medbragt en pose VdE Granat, der er et rigtigt klistret strømvandsfoder. Det blev lynhurtigt fugtet og tilsat en pæn sjat af min double leem, for at give lidt vægt. Fodringen på bolo var også på grænsen til pinlig, men på trods af dette lykkedes det mig at fange en del skaller herude. Strømmen var også kraftig her, så mit 10g flåd var lige i underkanten, men det gik da.

Fiskeriet blev aldrig særlig stabilt på bolo, så jeg prøvede også løjestængerne, men løjerne var ikke meget for at komme højere i vandet end ca. 1 meter. I den kraftige strøm, og på den dybde, opgav jeg hurtigt løjeræset.

Jeg pakkede derfor efter ca. 3.5 time, og tillidsindvejede ca. 3 kg i blandet skaller, løjer og aborrer. Absolut ikke det nemmeste fiskeri, men en god dag ved åen.

Raimundas havde en sjat mere end jeg, bla. en god skalle på 7-800g.