Englandsturen dag 6, Jesper blev dagens helt

    NY
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vi var i dag taget til en konkurrence ved fisheriet, der hedder ”Wood Lane”. Det var gennem Terry, som Rikard havde hooket os op med, at vi fik adgang til konkurrencen og endnu en mulighed for at få taget vores penge.

Dagen startede som vanligt med, at vi stod op, dog lidt tidligere end de andre dage, da der var lidt længere at køre. Vi ankom i fin tid og kunne få et kig på søen og pakket vognen inden resten af deltagerne dukkede op. Dagen bød endnu en gang på kongevejr. Søen var også utrolig lækker, og med en meget bedre dybde end mange andre fisheries, og så var den også rund, så man kunne næsten se alle. Eksempelvis havde Kærgaard top 5 dybt og jeg selv havde præcis top 4 dybt. Pisse fedt, og en god oplevelse at fiske karper i så dybt vand.

Taktikmæssigt havde vi gennem Terry hørt, at vi kun skulle fiske to ting: TAP og pellet waggler, og så skulle man kun fiske margin fra plads 26.. Gæt hvem der trak plads 26! Jeps, det gjorde jeg. Kærgaard trak lige ved siden af mig plads 28, og Jesper plads 16 modsat på søen. Vi havde talt noget om, kun at satse 100 % på en af de to taktikker, eftersom vores ”lidt af det, og lidt af det”-taktik ikke gik frygteligt godt i går på Middle Lake. Derfor besluttede jeg at fiske kun TAP (13 m og margin), Casper også primært TAP, men pakkede dog også en pellet waggler ud og Jesper fiskede kun pellet waggler. Vores håb var ikke at fange fra første minut, men nærmere bygge noget op i løbet af dagen, og derfor få nogle fisk i nettet, når de var der. Det var nemlig set gjort før ;), så det var vores udgangspunkt.

Konkurrencen startede med et brag, eftersom Kærgaard fik dagens aller første fisk, og nr. 2. Derefter gik det ned ad bakke. Jeg fik dog også en karpe shallow samtidig med Kærgaards nr. 2. Jesper havde også rimelig hurtigt en fisk. Men hvor det gik knap så godt for Kærgaard og Jeg, fik Jesper delt øretæver ud. Han mistede dog mange fisk, hvilket er moi ærgerligt, men det virkede bare, og han gjorde det super godt.

Timerne gik og vi fik lidt efter lidt sjusset os frem til at fiskene, dem der var, skulle fanges på bunden (på TAP). Det er også et af de helt store svingpunkter herovre, der er en metode til hver plads, der er bedst på den givne dag. Det kommer man bare ikke udenom, og det giver også fiskeriet herovre sin charme. Casper havde helt tydeligt meget succes med fiskeriet på bunden og mistede faktisk også en 4-5 stykker. Jeg havde stædigt kun pakket shallow-tackler til, da de lokale sagde det var det, der duede, men det fik jeg hurtigt ændret på. Jeg fik også en karpe på bunden og mistede et par stykker. Jesper kørte videre og tiden gik.

Da det lakkede mod enden prøvede jeg endelig min famøse margin-peg (halvanden time før tid). På tre drop-inds mistede jeg først en karpe, derefter fik jeg to (inden for 3-4min maks). Nu bliver det vildt tænkte jeg! Det blev det bar ik. Haha, Jeg fodrede som en gal og blev ved med at prøve, og fik en karpe mere+skimmers, men det var det . Jesper havde haft lidt en død periode, men fik også lidt gang i den til sidst. Meget vigtigt!. Kærgaard prøvede også at fiske pellet waggler, cirka samme tid, som jeg fiskede margin. Det gav 3 fine fisk til ham.

Dagen endte med, at jeg fik 27 pund (5 karper+skimmers), Kærgard fik 32 pund (10 karper) og jesper fik hele 73 pund og slog alle i hans ”sektion” og blev samlet nr. 5 af 15 fiskere. Han vandt 19 pund for sektionssejren, og de skal drikkes og spises op har Kærgaard og jeg bestemt, haha… Pisse fedt, at han også får lidt flere fisk til sidst, eftersom han slår sin nabo med 1 pund!!

Vi har endnu en gang haft en utrolig lækker dag ved det engelske vand og vil ikke hjem. Konkurrence-miljøet er bare pisse fedt, og det er helt utroligt, at man kan samle 15 mennesker på en torsdag!.. Vi glæder os til en stille og rolig sidste fiskedag i morgen inden vi vender snuden hjemad efterfølgende. Tror det bliver lidt pellet waggler i Gold Lake.

Mojn
Casper, Jesper og Morten

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.