Peter Larsen lavede 2 gode resultater i Silo kanalen i weekenden

For et stykke tid siden havde jeg lagt et stævne op på medesiden.dk = 1 Fiume Cup arrangeret af Karol fra Ecofishing og den lokale grejbutik Hook´s and more i Brandenburg an Der havel.

Undertegnede havde lige 4 dage, der skulle bruges til fiskeri i udlandet og Peter Larsen tog ligeledes derned for at træne til det store IAM stævne medio Oktober, Ole Haugnes var med som Peter´s medhjælper og fotograf.

Jeg kørte fra Odense kl. 01.00 natten mellem onsdag og torsdag og var nede ved grejbutikken kl. 09.00, hvor de åbnede. Der fik jeg købt billig agn og fisketegn/kort – det koster 25 euro for et ugekort til Silo kanalen samt 12 euro for et fisketegn der gælder i et helt år. Jan Malecki har butikken “Hook´s and More” fisker selv meget i Silo kanalen og kunne fortælle at vandstanden var meget lav og strømmen langsom, hvorfor det var “små flåd” der skulle bruges = 4-6 gram på Take Aparten og 8-12 gram på Boloen.

Efter et hurtigt smut til MD for at få lidt morgenmad gik turen til B-sektionen i Silo kanalen, hvor jeg fiskede i 4 timer og fangede i alt 44 fisk = ca. 10 kg i alt. Aborrerne skulle dog straks genudsættes, idet de er fredet. Efter en god lang dag fik turen til Hotellet, hvor jeg faldt hurtigt i søvn.

Om fredagen var jeg allerede ved vandet i C-sektionen, da Ole og Peter dukkede op, de havde selskab af selveste Günter Horler – en meget kendt og dygtig tysk fisker, der tidligere har vundet det store IAM stævne. Fredagens fiskeri gik godt med masser af brasen og Peter fik også en stor rimte.

Lørdag morgen kl. 7.00 var der lodtrækning og vil trak begge i A-sektionen (den mest fiskefattige sektion), jeg fangede desværrre kun 2 fisk og 0,669 kg, mens Peter fik gang i fiskene i det sidste time og endte med 4,1 kg og en meget flot 5 plads ud af 28 fiskere i sektionen. Günter Horler sad i mellem os og han havde kun 600 gram – så det var svært. I C-sektionen på den anden side af den blå bro var vindervægten over 24 kg.

I Tyskland servere de middagsmad efter stævnerne, der er simpelhen en “stor pølsevogn”, hvor middagsmaden bliver serveret – schnitzel med kartofler, grøntsager og sovs – jeg ved ikke om det er fordi at der var 80 deltagere til dette stævne at de arrangere dette, men det var godt med lidt varmt mad.

Ole og Peter har fisket meget i Tyskland og kender mange af tyskerenog snakker med dem. Jeg kom i snak med nogle andre Browning folk fra Browning Team Herford og de vil måske komme til Spring Cup i Gudenåen i 2015. Det er rigtig hyggeligt at snakke med andre der har samme interesse som os tossede medefiskere.

Om søndagen skulle der igen fiskes konkurrence, denne gang et mindestævne. Vi var denne gang 5 sektioner a 17 fiskere og vi kom igen i samme sektion igen, dog lidt mere til højre denne gang, men stadig på det svære stykke. Peter havde gang i fiskeriet næsten hele tiden og vandt sin sektion og en kødhakker med 6,1 kg, mens jeg haltede noget bagefter men fik en 9 plads med 2,590 kg – jeg skulle have en brasen mere, så var jeg komme i præmierne og der var mange.

Håber at denne lille artikel måske kunne give andre lyst til at komme med ned til Silo kanalen til næste år, jeg er i hvert fald frisk på en tur igen (måske med en træningsdag ekstra, idet under træningen fanger man flere fisk).

Med venlig hilsen

Bjarne Johansen – Team Browning

9 replies
  1. Fossdanmark
    Fossdanmark says:

    Dejligt med en god fiske report fra det store udland.
    Godt skrevet , og jo klart det inspirerer til på et tidspunkt at prøve kræfter med den slags stævner.
    Tak Bjarne , god stil 😉

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.