Nyt fra plænen
Søndag var vi 3 mand der fiskede på Justesens plæne i Randers. Traditionen tro venter vi hvert år på at skallerne rykker på sig, og det gjorde de heldigvis denne dag.
Vi trak pænt lod inden start, og jeg udnyttede det lave deltagerantal til at trække plads 1, Daniel fik plads 2 mens Christian trak opstrøms kantplads. Daniels plads var smækfyldt med efterladenskaber fra byens hunde, en såkaldt “Crap peg”…
Fiskeriet var ikke længe om at komme igang, faktisk var det plads 3 der fik skalle først, måske fordi jeg brugte tid på at lande mit gopro kamera der var blevet fanget af mit tackel. Desværre nåede jeg kun 18 minutters undervandsoptagelser, det bliver nok til flere næste gang.
I stedet for at skrive en masse om fiskeriet, kan jeg bruge krudtet på at varme op til stævnet om 14 dage, hvor vi skyder ØM igang med hornmusik og tårevædede taler. Der er stadig et par ledige pladser hvis man har lyst til at få fugtet keepnettet den dag.
Plads 1: 36,2 kg
Plads 2: 15 kg
Plads 3: 20 kg
Lidt film fra under overfladen:
Tak for en super dag …
… den har stadig effekt på mig i og med kontornusserarmene stadig er ømme efter at have insisteret på de første 2 timer at fiske 11,5m TAP i kraftig sidevind… men sådan er det vel når drenge får nyt legetøj.
Men fantastisk, vejr, selvskab og fiskeri.
Ses vi til ØM1 den 22…
… DET tror jeg nok lige at vi gør
/Christian
Den Jyske Alliance
Måske er det bare lang tid siden jeg har set på en skalle, men jeg syntes at skallerne ser lidt lavryggede ud.
Men derfor kan de jo godt have noget vægt hvis længden og tykkelsen er i orden.
Er skallerne i Randers mere lavryggede end andre steder ?