Aborrehunt i Vidåen

Torsdag aften satte jeg kurs mod gården i Jels, og der ventede to dages fiskeri i Vidåen efterfulgt af vores femte SC-stævne i år. Min far var igen sød at bringe og hente, så det var jo meget rart ;)!

Planen med en tur til Vidåen var ligesom sidste år at prøve kræfter med et sværere og ikke mindst noget større vand end vi ellers fisker i til daglig i weekenderne. Primært ville vi fiske noget TAP og slidermatch, som aldrig rigtigt bliver brugt, og derfor er det altid lidt en fest på forhånd, når slidermatch skal prøves.

Nå men Kærgaard og jeg fik blandet foder og ler ved min ankomst til Jels og snakket lidt om, hvordan vi ville gribe fiskeriet an. Vi kunne ikke lade vær med at tænke på sidste års tur, der mildest talt havde været hård og bestemt en udfordring. Sidste år var det primært aborre, og som jeg husker det gav det blot én skalle til hver mand. Derfor var det nok ikke lige til, når vi havde valgt samme årstid til denne todages Vidåen-challenge (så internationale er vi nemlig!).

Fredag morgen startede med en god morgenmad på gården, hvorefter turen gik mod først Pörksen til lidt grejindkøb og ellers stille og roligt lidt op igen for at udse os et godt spot at slå lejr ved Vidåen. Selvom vores intentioner om at finde et nyt og lækkert stræk at fiske, så faldt valget alligevel på strækket ved Rudbøl Sø. Det samme som sidste år.

”Slow and steady” prægede i stor stil vores udpakning, da vi nåede frem til det omkring kl 13 eller deromkring. Som Kærgaard formulerede det, så var det lidt som om, vi oplevede et kollektivt ”down” lige som vi var aller mest klar til at give den gas. Dette skyldtes primært slider-komplikationer og muligvis det faktum, at strømmen skiftede fra at være ikke tilstedeværende, til at man skulle bruge et 6 gr. plade for at have et nogenlunde gennemløb.

Efter en time var status den, at Vidåen var fyldt med løjer, så vi havde fået en 15-20 løjer i bifangst og en enkelt eller to aborre hver. Så skete der dog noget markant anerledes. Jeg forsøgte at køre et lille 0,75 gr. flåd igennem med en lille lækker caster og i andet drev fik jeg en lille fræk skalle. Skallen udløste en øl, som vi havde aftalt tilfaldt den, der fangede den første skalle. Det hele føltes bare som om, at det spillede, og som resultat havde jeg fanget denne skalle. Hvorvidt dette var tilfældet vides ikke, men faktum er, at hverken jeg eller Casper kunne mønstre endnu en skalle resten af turen!

Efter lidt længere tid med forsøg på at fange en skalle eller to, fandt vi klippeværktøj og orm frem og så begyndte vi at få lidt flere aborre som trods alt er mere ”rigtige” fisk i den sammenhæng. Det var dog stadig tydeligt, at man blev belønnet for at fiske rigtigt og præcist, så jo mere man eksempelvis på slidderen fik skudt foder i øst og vest jo færre fisk, fik man retur. Det var dog mest TAP’en, der var glohed denne dag da der for en gangs skyld i vidåen ikke var en eneste vind der rørte sig! Bedst som vi fik tanker om at stikke op til kroen og få en schnitzel fik Kærgaard to rigtig fine aborre på minimum 600 gr.. Da satte lidt gang i motivationen igen, og det blev til yderligere en times fiskeri.

Efter dagens 4-5 timers fiskeri lagde vi en portion foder på slider-distancen og gik op og fik en stor schnitzel og en øl. Tanken var, at vi lige kunne nå en times sliderfiskeri, inden vi skulle sove. Dagens præstation var, at jeg fortærede den store schnitzel til 15 euro, hvilket jeg ikke troede var muligt… Jeg er nu officielt en voksen gnalling… eller sådan noget i den stil ;)!

Efter den lækre mad var vi endnu klar til lidt fiskeri. Det blev en god times fiskeri som planlagt og det gav nok 8-10 aborre til hver. Rigtig fint!

Lørdag stod vi tidligt op og da grejet allerede var pakket ud, skulle vi bare tage bestik af dagens forhold (dybde, strøm og vind) og tage en beslutning mht. TAP-længde. Vi valgte begge at fiske 11m. For at gøre en lang historie kort, så fangede vi her på andendagen markant mindre end på førstedagen, men jeg vil skyde på det blev til omkring 10 aborre pr. mand. Vinden var også markant sværere at have med at gøre, hvorfor det naturligt også betød færre fisk grundet den dårlige agnpræsentation.

Selvom det ikke var verdens mest fiskespækkede tur, så giver det alligevel lidt at skulle koncentrere sig om hver eneste fisk på en måde man ikke oplever hvis man sidder i den lokale hver dag, så på den måde var den vellykket. Omvendt ville 10-15 skaller have været rart 😉

Det skal også nævnes at vi undervejs i dagens forløb nød godt af en god planlægning af mellemmåltider fra Kærgaards side. Det løftede turen til indtil nu usete højder 🙂

/Morten