Medemødet 2015

Jeg skylder vist en opdatering efter søndagens møde, så her kommer det i grove træk.

Medemødet blev i år afholdt i DSF’s nye hus i Vingsted og det var et super dejligt sted at være, det håber jeg også at de andre mødedeltagere er enige i 🙂

I hurtige overskrifter skal nævnes at Bjarne Johansen har valgt at stoppe som formand for Medesektionen og i stedet er jeg selv, Kasper Struck, blevet valgt som formand på mødet.
DM 2016 afholdes i Næstved kanal og datoen er sat til 13-14 August. DM arrangeres i år af Christian Holbech og Ole Haugnes.
Feederholdet har udtrykt ønske om at have en manager eller et bestyrelsesmedlem der varetager feederholdets regelsæt og behov, her er Tim Percival valgt ind i medesektionen.
Som Christian allerede har meddelt, overtager han Medesiden.dk efter Rikards enorme indsats i mange år! Tak til Rikard!!!

Det var de korte nyheder fra mødet 🙂

Referatet kommer op på medesiden senest søndag 12:15 (ca.), da deltagerne til mødet lige skal have en chance for at gennemlæse og godkende inden…
(Referat-skribenten var lidt grøn i faget)

Men referat kommer der!

Jeg håber i vil tage godt imod mig som ny formand og jeg skal gøre mit for ikke at blive alt for upopulær 🙂
I er allesammen velkomne til at skrive til mig på Facebook hvis i har nogle spørgsmål i vil have svar på eller noget i synes bør gøres for dansk medefiskeri…

Mvh
Kasper Struck

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.