2. Søndags Cuppen 2018 – Ollerup
Så stod Ollerup for skud og vi var fire mand som trodsede regnvejrsprognosen i søgen efter en brasen eller to.
Vi mødtes kl. 9 og trak lod. Lodtrækningen udmøntede sig i at Struck og undertegnede tog sig af kanterne og Kærgaard og Victor tog midterpladserne.
Efter en hurtig udpakning, lidt frokost og en sludder var klokken 10:30 og vi blev derfor enige om at starte et kvarter før når nu vi så forberedte.
Allerede i første kast var der indikationer trods vandet var koldt, og da stod det var klart at der ikke blev tale om nultur. Forhåbningerne blev manet lidt til ro da Struck var eneste mand med brasen efter en time. Til gengæld var der nok skaller. Victor fulgte Strucks eksempel med to stk, og jeg selv fulgte også med lidt efter.
Victor skærpede dog sit fiskeri og kom hurtigt yderligere foran med et par fisk.
Med et par timer igen prøver Victor at give den 5-6 feederfulde foder, og jeg beslutter at gøre det stik modsatte og i stedet fiske uden foder.
Dette viser sig at være et klogt træk da jeg i tredje time næsten kommer op på siden af ham. Jeg har nok 5-6 stk og Victor 6-7.
i den sidste time bryder Victor den dårlige periode med en mere konservativ fodring og vi følges ad og ender på 8-10 skimmers.
Victor ender som dagens vinder med en margen på ca. 2 kg! Rigtig godt fisket!
Vi må til at blive skarpere til det der feederværk😉
VINDERENS TIPS:
Efter fiskeriet snakkede jeg lidt med Victor, om at han følte, det var vigtigt at pakke feederen, så foderet ikke udløste sig for hurtigt af feederen.
Dette var et vigtigt element for at holde skallerne væk.
Man kan sige, at det også stemmer fint overens med, at jeg følte en tom feeder betød flere brasen.
“Fiskede 50 m distance. Ti feeder fulde fra start. 100 ml orm 100 ml døde røde pinkies og maddiker. Med få majskorn.
Startede på to min kast.
Startede med at fodre en del agn igennem feederen. Hvilket var en fejl. Bragte for mange skaller ind.
skrottede agn i foderet og lagde kun en smule ormemos med ud i feederen.
Overfugtede foderet meget så det var mest muligt inaktivt.
Gav mig et par tidlige fisk.
Prøvede at trigge fisk ved brug af orm og maddikker. Men skallerne tog over.
Gav seks feeder fulde. Som kan bringe brasnerne ind igen. Men ikke denne dag. Det bragte skallerne ind og brasnerne bakkede.
Fiskede bag foderet. Fik en liner. Og gik derefter ind på pladsen. Og fiskede negativt med vådt foder og ormemos. Gav mig tre fisk den sidste time som holdt mig kørende.
Startede med 50 cm forfang. sidste time gik jeg op på 85 cm da vinden stoppede.
Virkede som en dag hvor det var bedst at fiske med maddiker og pinkies på krogen. Men det var til tider umuligt. Fik de fleste fisk på en flad orme hale.
Krog 220 haya str 16 på 0,12 Line.”
Dejligt med en røvfuld … Lækker dag, hvor fiskeriet var svært.
Jeg føler fiskene trak meget rundt, og var utrolig sky. Taktikken var ihvertfald helt forkert.