10. Søndags Cuppen – Odense Å
Gårsdagens tur skulle have gået til Nyborg Vold, men efter lidt uklare aftaler valgte vi at flytte stævnet til Odense Å.
Lindegård var med på idéen og så var vi alle tre mand tilfredse med valg af vand. Kærgaard og undertegnede har for ikke lang tid siden oplevet et fedt fiskeri efter længere tids pause fra Åen. Så det skulle blive spændende om Åen kunne præstere igen!
Dagen startede med det lækreste vejr og i mens Kærgaard og Lindegaard sled med grejet drak jeg en kop lækker kaffe ;)… Altså jeg hjalp også lidt til, men fokus var klart mest på kaffen.
Vi valgte at sætte os i svinget ved OB’s baner, og efter en lodtrækning fik Kærgaard og Lindegaard hver sin kant, og jeg tog plads 2.
Vi havde alle pakket tap ud, men både Lindegaard og Kærgaard satsede på en kortpole ved siden af. Lindegaard fiskede én linje, og vi to andre fiskede de klassiske to linjer. Jeg 9,5 og 13, og Kærgaard 7,5 og 11.
Da klokken blev 10:30 var vi alle tre klar og vi gik stille og roligt i gang med fiskeriet.
Lindegaard havde lidt svært ved at få gang i fiskeriet fra start, hvorimod Kærgaard og undertegnede hurtigt havde 2-3 fisk på den korte tap-linje. Hurtigt døde det dog ud for mig, og Kærgaard stak en smule af. Lindegaard kom dog med i kampen og fik ud af det blå 4-5 fisk, hvorefter fiskeriet blev sværere igen.
Det var generelt sympomatisk for dagen, at Lindegaard og jeg hang lidt mere i bremsen, hvor Kærgaard havde en smule mere at arbejde med, men omvendt arbejdede han også for det.
Efter en ganske fin dag med 4 timers fiskeri endte vi på:
Lindegaard ca, 1,3 kg
Morten ca. 1,5 kg
Kærgaard 6,5 kg
Tak for turen drenge, og tillykke til Kærgaard med dagens sejr. Godt fisket!
/Morten
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!