Senior DM I Næstved Kanal 2022
Der blev afholdt Senior DM i Næstved Kanal d. 17-18 September 2022 med Team Browning som arrangør. Der var tilmeldt 5 klubhold og et hold bestående af indviduelle fiskere ialt 24 deltager, dog fik vi et afbud i uge optil stævnet, hvorfor der begge dage var en tom plads i en af sektionerne.
I år var fiskeret igen anderledes, idet for 2 år siden var det primært på ved modsat side, at der skulle fanges fisk. I år blev langt de fleste fiske fanget på 8-11 meter takeapart.
Ialt fangede de 23 deltagere 374,717 kg = 16,29 kg pr. fisker over de 2 dage. Der blev primært fanget aborre samt lidt skalle, rimter og brasen.
I hold konkurrencen lagde Team Browning hårdt ud på første dagen med kun 5 point, mens OSK havde 13 point, Sorø 15 og Preston 2 begge 15 point, det indv. hold 18 point og Preston 1 med 20 point. På anden dagen var der byttet lidt rundt og Preston 1 lavede 10 point, Preston 2 fik 12 point, Team Browning og OSK begge 14 point, Sorø fik 16 point og det indv. hold 19 point.
Det samlede resultat blev derfor som følgende:
Nr. 1 Team Browning med 19 point.
Nr. 2 Preston 2 med 27 point og 1 sektionssejr.
Nr. 3 OSK med 27 og bedste 2 plads som bedste sektionsresultat.
Nr. 4 Preston 1 med 30 point.
Nr. 5 Sorø med 31 point og endelige
Nr. 6 Det indv. hold med 37 point incl. 14 point for 2 tomme pladsen.
Der var forbundets medaljer og pengepræmier til de 3 bedste hold.
Indv. top 5 blev:
Nr. 1 Jesper Høgh – Team Browning med 2 point og 53,641 kg.
Nr. 2 Jon Nørgaard – Team Browning med 3 point og 33,954 kg.
Nr. 3 Peter H. Larsen – Preston 1 med 3 point og 27,106 kg.
Nr. 4 Flemming Eriksen – Hold indv. med 4 point og 24,600 kg.
Nr. 5 Stig Thomsen – OSK med 4 point og 9,601 kg.
Der var forbundets medaljer til top 3 og sponsorpræmier fra Fyns Medesalg, Matchcraft, SportsDres og John Eiberg til de 5 bedste samt en præmie til den bedste kantfisker Hans Elgaard, der fangede 2,677 kg på de 2 dage incl. hans første rimte.
Præmieoverrækkelsen fandt sted på den nye resturant Stacy’s der ligger langt kanalen, her kan man bl.a. spise rigtig lækre burgers, kan kun anbefales.
Jeg har taget en masse billeder, såfremt den enkelte fisker er interesseret i at jeg sender nogle billeder af dem, så kontakt mig eller tjek medefiskeri på facebook.
Med venlig hilsen
Bjarne Johansen – Team Browning.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!